Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Jason Jaspers: Det her vil altid være en helt særlig klub for mig

Inden gårsdagens 6. DM-finalekamp var der stadig håb for Esbjerg. En sejr i den 6. finalekamp ville nemlig udligne finaleserien til 3-3, og dermed fremtvinge en altafgørende kamp 7 i Vojens fredag aften. Men sådan gik det ikke. 

Esbjerg Energy måtte se sig slået med 4-3 af rivalerne fra SønderjyskE, efter Jacob Schmidt-Svejstrup sendte pucken ind til 4-3 med knap 10 minutter tilbage af 3. periode. Derfor var det også en følelsesladet Jason Jaspers, der gik fra isen.

Jeg er en meget følelsesladet fyr, så det var hårdt at sige noget til spillerne efter kampen. Vi står tilbage med en bittersød fornemmelse”, fortæller cheftræneren til JydskeVestkysten.

Gårsdagens kamp var også den sidste kamp for Jason Jaspers som cheftræner for Esbjerg. Den canadiske træner har nemlig fået et nyt job hos en klub uden for Danmark til den kommende sæson. Hvilken klub den 43-årige canadier skal være træner for til den kommende sæson, er endnu ikke offentliggjort.

Men selvom Jaspers ikke fortsætter som træner i det vestjyske, kommer han ikke lige sådan til at glemme sine 4 sæsoner som cheftræner hos Esbjerg. 

Det her vil altid være en helt særlig klub for mig, fordi det var her, jeg havde mit første trænerjob, og det er også den klub, jeg har været længst i i hele min karriere. Jeg har følt mig velkommen fra den første dag, det her er de bedste folk, jeg har mødt i mit liv i ishockey”, fortæller en rørt Jaspers til JydskeVestkysten. 

I sin tid hos Esbjerg førte Jaspers klubben til en Final4-finale i 2021 og dette års DM-finale. Begge gange blev vestjyderne dog slået af rivalerne fra SønderjyskE. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER