LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

VM 2025: Her er det officielle samlede tilskuertal samt placering

Vi ser her på de endegyldige tal

Det er efterhånden ved at være et par dage siden, at VM 2025 i Stockholm og Herning så sin afslutning.

Men det betyder også at vi nu kan gøre endelig status, over diverse tal og statistikker.

Under hele turneringen fra d. 9. maj til d. 25 maj, blev der spillet 64 kampe. 30 i Jyske Bank Boxen i Herning, og 34 i Avicii Arena i Stockholm.

I alt scorede de 16 hold 373 mål, hvilket giver et snit på 5,83 mål pr. kamp.

Men noget af det der fylder allermest ved sådan en turnering her, er tilskuertallet. For det er her værtsbyen skal tjene sine penge.

I Herning hed målet 150.000 solgte billetter. Efter de 30 kampe kunne man gøre status, og konstatere at man nåde et godt stykke over. Efter den sidste kamp på dansk grund, som var den vanvittige danske sejr over Canada i kvartfinalen, havde man i Jyske Bank Boxen haft besøg af 192.321 tilskuere. Men overgik altså målsætningen med 42.321 tilskuere.

Da man i Stockholm kunne gøre status efter finalen, stod det klart at den svenske arena havde haft besøg af 297.129 tilskuere. Det betyder at det samlede antal tilskuere ved VM 2025, ender på 489.450. Det giver et snit på 7648 tilskuere pr. kamp.

Det totale antal tilskuere betyder også, at turneringen går ind på en flot 9.plads, på listen over VM turneringer med flest tilskuere. Lige en plads efter VM 2018, som endte på samlet set 520.481 tilskuere.

Men man sluttede altså bedre end 2019 i Slovakiet, 2012 og 2013 i Sverige/Finland, 2023 i Finland/Letland og 2016 i Rusland. Det må siges at være flot.

Der er dog et stykke vej op til det bedst besøgte VM nogensinde. Det fandt faktisk sted sidste år, i Tjekkiet. Her var der besøg af imponerende 797.727 tilskuere, hvilket giver et snit på 12.464 pr. kamp. 
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder