23 år i træk med A-VM! Men i 2005 krævede det et mirakel
At Danmark spiller med ved A-VM er efterhånden blevet hverdag. Det er ikke længere noget vi tænker over. Det er bare sådan det er. Men vi skal være stolte hver gang, vi får lov til at løbe på isen med verdens største nationer.
Vi har leveret mange store resultater gennem tiden, og har efterhånden prøvet at besejre alle de store. Men vi har også hængt med røven i vandskorpen et par gange, hvor vi er blevet reddet på stregen.
En af de gange var ved VM i Østrig i 2005. Det var en rutsjebanetur, hvor vi først var tæt på et kæmpe resultat. Efterfulgt at dyb skuffelse, et kæmpe kollaps, for til sidst at hive os op, og næsten sensationelt overleve endnu en sæson.
I første gruppekamp mod Finland spillede Danmark en stor kamp, som endte med et knebent nederlag på blot 2-1 til Finland. Så tæt på et kæmpe resultat, og så alligevel ingen point, mens man måtte vinke farvel til profilen Kim Staal, der udgik skadet, og skulle opereres. Læs mere om det HER.
I anden kamp fik Danmark tæsk af vores svenske naboer, der vandt sikkert med 7-0.
Så ventede der Danmark den forventede “finale” mod Ukraine. Ved VM i 2005 spillede man stadig med det gamle system, hvor der var fire grupper med fire hold, hvor de tre bedste gik videre, og sidstepladsen gik i nedrykningsspil. Så Danmark skulle vinde over Ukraine. Det gjorde vi bare ikke.
Lasse Degn gjorde det ellers til 1-0, men to ukrainske scoringer, hvor den sidste faldt med under tre minutter tilbage, sendte de tre point til Ukraine, og dermed skulle Danmark i nedrykningsspil.
En pulje med fire hold, hvor de to bedste overlevede, mens de to nederste rykkede ud. Danmark skulle møde stærke nationer som Slovenien, Tyskland og værterne fra Østrig.
I første kamp mod Slovenien var alt fryd og gammen. Der var kun spillet lidt over 12 minutter og Danmark var foran med 3-0, efter scoringer af Jesper Damgaard, Kasper Degn og Frans Nielsen.
Men resten af kampen brugte Slovenien på at lave fire mål. Det sidste tilmed i undertal, og kæmpe optur var afløst af kæmpe nedtur.
Nu var presset på Danmark maksimalt, og i kampen efter ventede værterne fra Østrig foran 5122 tilskuere. Fransk Nielsen åbnede med en lyn-scoring i undertal, men herefter vendte værterne kampen og bragte sig på 3-1. Nu stod Danmark med mere end det ene ben nede i B-gruppen, men så skete der et eller andet. Et mirakel begyndte at udspille sig.
Mike Grey, Morten Green og Frans Nielsen lynede for de danske løver, og da hornet løs viste måltavlen 4-3 til Danmark, og håbet levede.
I sidste kamp ventede så rivalerne fra syd. Mægtige Tyskland. Der i deres to første kampe havde spillet 2-2 med Østrig, mens de havde smadret Slovenien med 9-1.
Tyskland bragte sig på 1-0. Andreas Andreasen udlignede. Tyskland bragte sig på 2-1. Mike Grey udlignede, og dermed 2-2 inden tredje periode.
Her dukkede Kasper Degn op med lidt over 10 minutter tilbage, og scorede til 3-2. Det mål skulle vise sig at blive afgørende. Ikke bare for denne kamp, men for begge holds skæbne. Det betød nemlig ikke bare at Danmark overlevede i A-gruppen. Det gjorde også at Tyskland måtte en tur ned i B-gruppen.
Et fuldstændig vanvittigt VM, og et af dem man tænker tilbage på, når man spørger sig selv. “Hvordan har vi været i blandt de bedste i 26 år i træk”