60 år på is: Frederikshavn-Silkeborg
Den 6. december 1964 blev den første turneringskamp i Frederikshavn afviklet. Prisen for entre var to kroner for voksne, og én krone for børn.
Frederikshavn White Hawks har billetter til to kroner, i forbindelse med klubbens 60-års jubilæum.
Det var en søndag formiddag kl. 10:00, hvor Aake Wilhelmsson, den tidligere danske landstræner, kunne fløjte kampen i gang.
Holdet, som det så ud dengang, var således:
Målmænd:
Svend Sørensen
Henning Jensen
Backs:
Mogens Vang Madsen
Aarvo Tuurunen
Poul Jensen
Erik Jensen
Forwards:
Claus Nielsen
Knud Heintzelmann
Hans W. Hansen
Søren Sørensen
Walther Jepsen
Bjarne Haugaard
Svend Møller
Thomas P. Thomsen
Mogens Weile
Kampen endte 0-20 til Silkeborg (0-3, 0-9, 0-8), og var nummer to i rækken af kampe Frederikshavn havde spillet. Første kamp endte 34-0 ude mod Vojens.
I bogen “50 års jubilæum på is”, som udkom i forbindelse med Frederikshavns 50 års jubilæum, kan man læse følgende:
“Både stok- og løbeteknikken var endnu meget mangelfuld hos frederikshavnerne, men der blev kæmpet på livet løs. Især i første periode fik Silkeborg god modstand, og holdet formåede kun at score tre mål. Senere gik det betydeligt stærkere”.
I aften gælder det Herning Blue Fox, og her bliver det nok lidt tættere end 0-20. Kampstart i Nordjyske Bank Arena kl. 19:30.