Så er det blevet tid til årets sidste kamp, og det bliver lokalopgøret mod AaB. Det begynder at lysne for frederikshavnerne, der så småt kan se frem til at blive fuldtallig midt i januar. I aften måtte de dog undværre hele 8 spillere, da Kennie Christensen blev skadet i onsdagens kamp i Esbjerg. Inden kampen blev Mads Bech hyldet for 500 kampe.
1.Periode: En god livlig periode, som bød på et udmærket tempo, med chancer til begge mandskaber. ½ minut var der spillet og Jacina fik kampens første store chance. Herefter var der chancer til både WH,s Nedermark og Aab,s Christopher Frederiksen og Thomas Boll, men både Lipovsky og Nørbak stod en god første periode. Efter godt 7 min fik WH chancen i pp, men ud over en afslutning lige på keeperen fra Jonsson, så havde WH intet. Efter 11:18 kunne Robin Bergman ugeneret gå igennem hjemmholdets forsvar og bringe gæsterne foran 0-1. Der gik et par minutter og så fik aaberne en ny udvisning, og her lykkedes det hjemmholdet Kristoffer Jonsson at udligne til 1-1i tiden 15:10, i et pp hvor de ellers ikke havde haft noget. Med 5 sekunder tilbage af perioden blev Aab så ramt af en ny udvisning, og i slutsekundet blev både Grey og Bjarke Møller sendt ud i 2 minutter, så perioden sluttede 1-1.
2.Periode: Som bekendt så startede hjemmeholdet i pp, men uden at få noget ud af det. Dickenson var ikke mere end lige kommet på isen, før han måtte ud for tredje gang i kampen. Kristoffer Jonsson havde en kæmpe mulighed, men svenskeren var ikke skarp nok, hvilket var kendetegnet for hjemmeholdets powerplay. Selvom hjemmeholdet fik et par muligheder mere i overtal, så udeblev målene, og i stedet kunne gæsterne bringe sig på 1-2. Mads Møller forsøgte sig med en afslutning, og returpucken kunne den tidligere frederikshavner spiller Christopher Frederiksen let sætte ind bag Lipovsky efter 10:26. Så var det som om at gæsterne sad på spillet, og hjemmeholdet havde ikke de store ting at byde på. AaB kunne gå til pause med en 1-2 føring, hvilket der ikke kunne indvendes det store imod.
3:Periode: Gæsterne punkterede reelt kampen allerede efter 2 min. Dickenson kørte pucken ind i zonen og snød WH backen totalt, og sendte pucken afsted, som Lipovsky klarede, men så kunne Tobias Kisum ganske let score til 1-3 på returpucken. Herefter gik luften for alvor ud af ballonen for hjemmeholdet. Der var bare ikke mere luft i et svækket frederikshavner hold, der bare ikke havde mere at byde på. AaB fik sendt endnu et par pucke ind bag Lipovsky. Efter 8:46 opsnappede Jonas Guldbæk pucken i mitdzonen, og ind over blueline og passerede keeperen ved nærmeste stolpe. Tobias Kisum sluttede det hele, med et mål i pp, efter endnu en returpuck, hvor uret stod på 16:42 og dermed endte kampen med en 5-1 sejr til aalborgenserne foran 1919 tilskuere.
Næste kamp for White Hawks er ude den 5. januar mod Herlev, og næste hjemmekamp er 7.januar hvor Copenhagen Hockey kommer til Frederikshavn.
Godt Nytår






























