Når Odense Bulldogs tager imod Copenhagen tirsdag aften er det med 3 friske sejre i baglommen, og et ønske om at konsolidere sig i top 4 der giver hjemmebanefordel i Play-Off. De møder et CpH hold der er yderligere svækket efter klubben har solgt deres 1. keeper Brett Jaeger, så kravet må for Odense være en sejr. I optakten skriver de:
Det er to hold, der kæmper vidt forskellige kampe i hver deres ende af ligaen, der tirsdag aften støder sammen i Bryggeriet Vestfyen Arena. Copenhagens slutspilsdeltagelse hænger i en tynd tråd, så man må forvente et sultent og desperat gæstehold.
Omvendt er Bulldogs placeret på en lun andenplads, og godt på vej til at sikre pladsen i top-4, der giver hjemmebanefordel i slutspillet. Tre nye point i aften vil næsten sikre denne. Bulldogs er storfavoritter, men trods vanskelige vilkår må Copenhagen aldrig undervurderes.
Heller ikke selvom mandagen bød på endnu et farvel til en udlænding. Målmand Brett Jaeger, der på det seneste har været bagmand til mange point, fik løbepas og takkede ja til et attraktivt tilbud fra Fischtown Penguins i den næstbedste tyske række. Han har således sluttet sig til øvrige Copenhagen-profiler som Gale, Flath, Stoflet og Pacquet, der alle har fundet nye isflader i løbet af sæsonen.
Copenhagen-truppen består nu udelukkende af folk med rødbedefarvet pas, hvilket i sig selv bliver interessant at følge sæsonen ud. Bulldogs derimod har haft frit valg på alle hylder, eftersom Nicklas Dabbaghs karantæne nu er afsonet og truppen i øvrigt ikke har større skader pt.
Der er kampstart klokken 19.30 i Bryggeriet Vestfyen Arena.
Bulldogs-truppen
31. Nicklas Dabbagh
34. Ervins Mustukovs
4. Rasmus Lyø
5. Claus Eriksen
6. Mads Jespersen
10. Andreas Sundin
12. Mads True (A)
13. Mikkel Ankjær Nielsen
17. Tyler Gotto (A)
18. Anders Feddersen
20. Morten Andreasen
21. Ólafur Gunnarsson
22. Maxime Moisand
23. Søren Pedersen
24. Olof Mårs
25. Mads Schaarup
26. Michael Eskesen (C)
27. Rob Ricci
28. Martin Larsen
33. Morten Smedegaard
38. Mathias Thinnesen






























