Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Blue Fox er AL-Bank Cup champions, efter rigtig god finale kamp

Blue Fox er AL-Bank Cup champions, efter rigtig god finale kamp

Lørdag aften skulle vinderen af AL-Bank Cuppen 2012 findes. Slaget stod imellem Blue Fox og AaB ishockey, mens KVIK Hockey Arena dannede rammen. Gæsterne fra AaB kom med alle kanonerne kørt i stilling, mens man hos hjemmeholdet Blue Fox, kunne måtte se bort fra Anders Poulsen. Før kampen fik Oliver Björkstrand overrakt Hugo Es ungdomspokal, for året 2012. Hvilket på alle måder var rigtig fortjent. Stort tillykke til Oliver

1. Periode: Kampen startede meget lige. Begge hold skulle lige se hinanden lidt an. Det var Blue Fox som havde pucken mest, og som minutterne gik, var det også dem som overtog mere og mere af spillet. AaB gik på isen med samme taktik, og indstilling som man gjorde i semifinalen mod SønderjyskE, nemlig at være defensivt indstillet, og så komme frem af når muligheden var der. Det gjorde AaB rigtig stærkt, og Blue Fox havde meget svært ved at komme igennem til ordenlige chancer. Der manglede både ideer og kreativitet i rævenes offensiv. Men selve spillet var tempo fyldt, og med masser af gode tacklinger, og publikum levede sig ganske godt med i kampen. Blue Fox kom ind i en periode hvor man gav pucken alt for let væk i egen zone, og det straffede AaB. Bjarke Møller sendte pucken mod mål, og Pisar så den ikke i tide, og så stod den 0-1. Det gav AaB energi, og de var nu det toneangivende hold. Flere gange spillede de Blue Fox tyndt, men Pisar reddet sit hold flere gange. Men en AaB udvisning lukkede Blue Fox ind i kampen igen, og med lidt under 5 minutter tilbage af perioden, kom udligningen. Oliver Björkstrand fik pucken over stregen, med hjælp fra brormand Patrick. 3 minutter efter tog hjemmeholdet så føringen. Efter et flot opspil, kunne Mitch Ganzak sende pucken flot og sikkert i mål, med et trækskud. Med 33 sekunder tilbage af perioden måtte Teemu Jääskeläinen ud i 2 minutter, hvilket betød at AaB kunne starte anden periode med et powerplay i 1.23. Måltavlen viste 2-1 til Blue Fox efter de første 20 minutter.

2. Periode: AaB startede perioden i powerplay, men til trods for at de havde pucken inde i zonen, fik man ikke smækket den ind. Efter powerplayet holdte AaB momentum, og pressede Blue Fox helt ned. Hjemmeholdet kunne ikke få fat i pucken, og AaB var tæt på op til flere gange. Efter små 4 minutters spil vendte spilovertaget, så det nu var Blue Fox som havde kontrol over kampen. Den kontrol holdte de faktisk, i store træk hele perioden igennem. Defensive hævede deres niveau, og en spiller som Mitch Ganzak viste flere gange, at han har et rigtig godt niveau. Nu gælder det bare om for ham, at lærer at holde det oppe. Blue Fox skabte mange store chancer, men næsten hver gang var det som om pucken ikke lige blev ramt helt rigtigt, og det blev ofte alt for let for Kroselj i AaB målet. Som dog var en sikker sidste skanse. AaB havde deres momenter hvor de kom frem, og var rigtig tæt på, da de fra bag mål, får spillet pucken ind foran mål, ved den stolpe som Pisar lige havde forladt, men den røde spiller brændte den store mulighed. Blue Fox fik også chancen i powerplay, og der var det også et mindre mirakel at de ikke fik scoret. En flot pasning tværs igennem hele zonen, endte hos Teemu Jääskeläinen, som viste hvorfor han er back, og ikke angriber. Perioden endte uden mål, men det var en periode med et rigtig godt tempo, og masser af intensitet. Det stod stadig 2-1 til Blue Fox efter anden periode.

3. Periode: Det var en periode som Blue Fox kontrollerede rimelig sikkert, og AaB havde svært ved at komme igennem til noget farligt. Det er imponerende, at der kan være så stor forskel på det defensive, på to dage. Mod Odense var det pinligt, idag var det til tider bund solidt. Det var nu heller ikke offensivt Blue Fox satede i denne periode, de havde en et måls føring, og den skulle de passe på. AaB fik chancen to gange i powerplay i perioden, første gang var allerede efter 11 sekunder, sidste forsøg kom i de døende minutter, men pucken ville ikke ind. Også denne periode var spillet i højt tempo, og alle spillerne gav sig 100%, det var en rigtig god ishockey kamp. Afgørelsen, og et rigtigt drama udspillede sig med lidt under 5 minutter tilbage. Oliver Björkstrand erobre pucken bag AaBs mål, hvorefter han stille og roligt trækker ind foran kassen, hvor han vender sig om, og sætter den op i hjørnet. Alle jublede, og færgehornet hamrede ud af anlægget. Men Jacob Grumsen, som stod lige ved siden af mål, slog armene ud til siden, og signalerede, ikke mål. Heldigvis blev kampen vist på tv, hvilket betød at der var video måldommer. Grumsen skøjtede ud og fik sig en lille snak, og få minutter efter vendte han tilbage, hvor han satte fløjten i munden, blæste, og pegede på midten. Målet var godkendt, og så stod den 3-1. Der skal lyde ros til dommerne for med det samme at skøjte ud, for at snakke med video dommeren, og for generelt at dømme en rigtig god finale. Til sidste i perioden forsøgte AaB sig med målmanden ude, og dermed 6 mod 4. Men pucken ville ikke ind, og så kunne Blue Fox og hjemme publikummet i KVIK Hockey Arena juble over sejren, og klubbens første pokal titel i 14 år. Kampen sluttede 3-1 til Blue Fox.

Det var en rigtig god finale kamp. To hold som begge ville vinde den, og gav alt hvad de havde. I første periode var AaB sådan set bedst, men Blue Fox fik alligevel listet to pinde ind. I både anden og tredje periode var det Blue Fox som var mest dominerende, og havde mest spill. Men AaB kom frem og havde deres momenter, hvor de spillede hjemmeholdet helt i bund.

Flere spillere kadiderede til titlen som årets pokalfighter. Fra AaB kan nævnes Christian Nordentoft, Robin Bergman, og Jaroslav Kmit. Fra Blue Fox kunne man nævne spillere som Lubos Pisar, Mitch Ganzak, og så selvfølgelig spilleren som fik den. Det endte nemlig med at blive Oliver Björkstrand. Så det blev en stor aften for den mindste Björkstrand bror. Før kampen fik han ungdomspokalen for 2012, under kampen klappede han så pucken i nettet to gange, mens han efter kampen fik fighterprisen. Stort tillykke til Oliver, med den store aften.

Næste opgave for Blue Fox er nu her på mandag, hvor rævene skal til Esbjerg. Næste hjemmekamp er tirsdag d. 14/02 kl. 19.00, endnu en gang mod AaB Ishockey.

AL-Bank Cup champions 2012 – Blue Fox. Stort tillykke til hele holdet, alle omkring det, alle de frivillige, generelt til alle i klubben med titlen.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder