Klubber, spillere, materialefolk også videre er fuldstændig klar til slutspillet. Intet er overladt til tilfældighederne, og dog……
Da jeg læste hvordan Dommerklubben havde valgt at indplacere dommerne til de 4 kampe blev jeg ærligt talt lidt overrasket.
Man har desværre valgt at se bort fra hvor dommerne kommer fra, eller har sin daglige gang om man vil. Asger Krog dømmer i Vojens, Jan Andersen dømmer i Herning osv.
Nogen vil råbe højt, Åh nej skal vi nu høre den gamle gramofonplade igen… Nej det skal vi ikke, mit ærinde i artiklen er ingenlunde at slå dommerne i hovedet og sige at “Det magter i ikke”
Jeg har fuld tillid til at vores dommere godt kan sætte sig ud over at de dømmer på “hjemmebane” MEN alle er også godt klar over hvor lidt der skal til før det fyger med beskyldninger på alle mulige chats og gæstebøger mm. En halv tynd udvisning til udeholdet, et mål bliver underkendt for offside i målfeltet, puha så er vi ved at være der! Det bringer os så til artiklens kerne. Hvorfor dog ikke bare undgå alt det ?
Det kunne vel ikke være det store problem at sende Asger til Herning og Jan Andersen til Vojens, og så var man helt ude over det problem.
Jeg har talt med Dommer Supervicer Jim Sørensen, han siger følgende:
“Det er et spørgsmål om økonomi. vi har valgt at dommerne ikke skal køre alt for langt efter kampene. Hvis en dommer skal kører fra Esbjerg til Frederikshavn løber det hurtigt op i 2000 kr i kilometerpenge”.
Det er da en forklaring, jeg syntes bare det er ærgeligt at dommerne ikke har muligheden for at give den de sidste 10% til slutspillet.






























