Klubben skriver flg:
VIK holder åbent hus lørdag den 31. oktober
VIK inviterer igen til åbent hus, hvor børn mellem 3 og 12 år kan prøve kræfter med ishockey. Både børn, der aldrig har prøvet sporten før, og børn, der har lyst til at prøve igen, er meget velkomne.
Vi står klar til at hjælpe børnene i udstyret og guide dem på isen, så alle får en god oplevelse. Det er gratis at deltage, og forældre må gerne gå med på isen.
Udstyr og påklædning
Vi har hjelme, skøjter og stave til udlån. Medbring gerne en cykelhjelm for en sikkerheds skyld – eller hvis barnet foretrækker at bruge sin egen hjelm.
Husk også varmt tøj, gerne et joggingsæt, samt handsker og en drikkedunk.
Dagens program
- Kl. 10.20: Vi mødes ved indgangen til ishockeyarenaen.
- Ca. kl. 10.30: Vi går samlet ned og finder udstyr til alle børn.
- Ca. kl. 11.00: Børnene går på isen sammen med VIK’s trænere og hjælpere.
- Ca. kl. 12.00: Vi går af isen, og børnene får udstyret af.
- Ca. kl. 12.15: Der er et stykke kage til alle de seje børn.
Tilmelding – højst 15 børn
Tilmelding skal ske i kommentarfeltet på VIK’s oprindelige opslag, så vi kan holde styr på, hvor mange børn der kommer. Der er plads til højst 15 børn, så skynd jer at tilmelde jer.
Del gerne budskabet med andre børn og forældre, der kunne have lyst til at prøve ishockey.





























