Så er vi klar med vores næste afstemning og denne gang skal vi kigge lidt udlands. I en sæson hvor der blev repræsenteret intet mindre end 11 lande.
Herunder kan i se vores bud på kandidaterne til denne afstemning, og hvorfor vi lige har valgt dem.
Vi håber som altid i ville være med til vores leg, og komme med jeres bud på hvem der er blev årets import.
1, Nick Pastujov (Herning) Det er svært at komme uden om spilleren der sluttede som sæsonens overall topscorer. 82 point i 56 kampe, og point i samtlige playoffkampe han deltog i. Bindeledet i førstekæden mellem Poulsen og Bau, og en kæmpeprofil hele sæsonen igennem.
2, Ludvig Elvenes (Rungsted) 53 point i 48 kampe, blev i playoff fulgt op med 19 point i 12 kampe. Samtidig spillede han hele playoff uden at få en eneste udvisning, og han blev kun sendt i straffeboksen tre gange i løbet af hele sæsonen. Hans med længder bedste sæson indtil nu.
3, Todd Winder (Esbjerg) Her er der tale om en import der gjorde en forskel fra start. Med hårdt arbejde og point, var han stærkt medvirkende til at Esbjerg sluttede grundspillet på tredjepladsen. Han delte med 21 scoringer, titel som holdets mest scorende spiller med Philip Schultz, og med 43 point blev han nr. to på holdets interne topscorerliste. Men i modsætning til andre, så virkede han ikke til at have de udfald, som flere af holdets andre profiler oplevede.
4, Anthony Salinitri (Aalborg) Kom til Aalborg tidligt på sæsonen, og var deres helt store offensive profil. I modsætning til andre offensive profiler blev han der hele sæsonen, og gjorde i den grad hvad han kunne. 42 point i 36 grundspilskampe, giver ham et sit på 1,17 mål pr. kamp. Han gik så lidt i stå i playoff, hvor det kun blev til et point i fem kampe.
I kan finde opslaget og være med til at stemme herunder






























