LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

Anders Førster: Svær kamp med vigtige point på spil

SønderjyskE møder i eftermiddag Herlev Eagles på hjemmebane - det er sæsonens fjerde interne opgør, hvor Herlev har vundet de to første efter OT, imens SønderjyskE vandt det seneste i Herlev i ordinær tid.

SønderjyskEs cheftræner Anders Førster ser forbedringer i holdets spil, men forventer en ny svær kamp imod Herlev Eagles.

- Jeg synes faktisk at vi så forbedringer i spillet både i kampen imod Odense og ikke mindst i søndags imod Frederikshavn - der er stadigvæk plads til forbedringer, men jeg føler pilen peger i den rigtige retning.
Vi har været igennem mange kampe og det har slidt på spillerne, men nu har der været nogle fridage og jeg synes vi har haft nogle gode træninger.
Vi ligger jo side om side med Herlev og vi ved at det bliver en svær kamp, hvor det sædvanen tro gælder om at være klar fra første puckdrop og om at sætte 60 minutters ishockey sammen.
Herlev er skarpe i powerplay, så vi skal spille med omtanke og tage kloge beslutninger - kan vi det, så kan vi også hente tre vigtige point udtaler Anders Førster til klubbens hjemmeside.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder