Anekdote fra VM i 2018: København lavede en mindre regnefejl
VM i 2018 i Danmark, som blev afholdt i København og i Herning var en stor succes. Men trods den store succes, var der trods alt også en smutter her og der. En af dem oplevede man i København.
Både i Royal Arena og i Jyske Bank Boxen skulle spillerne gå et stykke fra deres omklædningsrum, og hen til isen, Det kan godt være hårdt for en målmand, som har rigtig meget udstyr på. Derfor skulle de køres i golfvogne.
Den plan gik fint i Herning. Men i København rendte man ind i et problem. For efter at alt var sat op, og man var klar til turneringen, fandt man ud af at man havde regnet forkert.
Gangen fra omklædningsrummet og til hallen var blevet for smal, så der var ikke plads til en golfvogn. Det betød at man skulle komme op med en hurtig løsning.
Så i stedet for en golfvogn, blev målmændene transporteret i et postbur. Det var noget mere omstændigt, og ikke helt så elegant. Men det virkede.
Det skabte lidt grin i Herning, hvor der blev hængt et billede op af det. Men heldigvis kunne de også trække på smilebåndet af det i København, hvor både målmændene, samt de frivillige der fik opgaven at køre med buret, synes det var meget sjovt.
Det ændrede dog ikke på at VM i 2018 blev en stor succes, med masser af glæde gæster i begge værtsbyer, og i fremragende vejr.