De bedste NHL-spillere lige nu - og danskerne
NHL.com har kigget nærmere på de bedste spillere i NHL lige nu, og to danskere er også med i top 200.
NHL-sæsonen er kommet godt i gang, og det er med danske profiler i Carolina Hurricanes, hvor både Nikolaj Ehlers og Frederik Andersen huserer.
Og de to er at finde på den nyeste liste over de 200 bedste spillere i verdens største liga. I hvert fald ifølge NHL.com.
Ifølge NHL.com er Nathan MacKinnon aktuelt den bedste spiller i NHL.
COlorado-spilleren efterfølges af Edmontons Connor McDavid, mens hans holdkammerat Leon Draisaitl er nummer tre.
Tampa Bay Lightning-stjernen Nikita Kucherov indtager fjerdepladsen, mens Cale Makar fra Colorado Avalanche fuldender top fem.
Danske Nikolaj Ehlers er nummer 73 på NHL's liste. Landsmanden Frederik Andersen er nummer 144.