LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

Bekræftet: Rødovre tilføjer stærk canadisk forward

Pressemeddelelse:

Ryan Hughes er klar med tyren på brystet

Vi er glade for at kunne meddele, at Ryan Hughes er en del af holdkortet for sæsonen 2025/26.

Ryan er en spiller, vi nøje har udvalgt, og som vi har haft et klart ønske om at hente ind. Vi stiller høje krav til vores imports og de skal kunne gøre en mærkbar forskel og være med til at underholde publikum i Holger Danske Arena. Og det tror vi i høj grad, Ryan kan.

Med sin fart, kreativitet og stærke arbejdsmoral forventer vi, at han passer rigtig godt ind i det hold, vi har samlet til den kommende sæson.

Cheftræner Ville Hämalainen udtaler om Hughes: "Ryan er en dygtig forward, der har vist, at han kan bidrage offensivt. Han kan spille både center og wing. Ryan arbejder hårdt i begge ender af banen og tilfører holdet en tydelig nordamerikansk spiltype. Vi er glade for at få ham ind i truppen."

Ryan Hughes selv ser frem til sit nye eventyr i Danmark: "Jeg er spændt på muligheden i Rødovre og den retning, holdet bevæger sig i. Efter en god snak med Ville om den spillestil, han ønsker, vi skal praktisere, var det et nemt og spændende valg for mig."

Vi glæder os til at se Ryan trække tyren over hovedet og byder ham varmt velkommen til Rødovre Mighty Bulls!

Kontrakten er betinget af godkendelse fra DIU.


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder