Bergholt får NHL-holdkammerat i Melbourne
Det hører til sjældenhederne at spillere med erfaring fra NHL, indtager isen i Australien. Men nu har Melbourne Ice, med danske Sebastian Bergholt, offentliggjort at man har skrevet kontrakt med den 40-årige amerikanske angriber, David Booth.
Det er en ganske rutineret, og berejst spiller der her lander i Australien. Først og fremmest er det blevet til 535 kampe i NHL, og 237 point. Men i David Booth får Melbourne også en spiller, der har prøvet lidt af hvert.
Udover en masse ungdomshockey, er det blevet til fire sæsoner som collegespiller for Michigan State.
Som senior blev det i NHL til kampe for Florida Panthers, Vancouver Canucks, Toronto Maple Leafs og Detriot Red Wings. I AHL har han spillet for Rochester Americans, Utica Comets og Toronto Marlies.
Det er dog ikke kun blevet til kampe i Nordamerika. Han har også spillet tre sæsoner i KHL. Tre i Norge. En i Tyskland, og senest er det blevet til en sæson for Ferencvárosi i Ungarn.
Det er også blevet til tre VM slutrunder. En som U18. En som U20 og en som senior.
Nu går turen så om på den anden side af jorden, og til et ophold i Melbourne.