Herning Blue Fox er som forsvarende dansk mester i gang med de sidste forberedelser frem mod den nye sæson.
Tirsdag spiller herningenserne deres første testkamp mod Sønderjyske, inden både Metal Ligaen og Champions Hockey League venter.
Truppen består aktuelt af to målmænd, syv backs og 12 forwards, men sportsdirektør Peter Regin mangler fortsat den sidste offensive brik.
“Vi mangler stadig at få en angriber mere på plads. Vi havde håbet, at vi kunne have nået det til i dag, så vedkommende kunne være kommet med. Det nåede vi ikke, men når han er på plads, så er der også lukket,” siger Peter Regin til Sportherning.dk.
Herning har allerede hentet flere nye navne ind til offensiven. Phillip Schultz, Anton Linde, Kevin O’Neil og Lukas Bang er blandt de nye i forhold til sidste sæsons trup.
Til gengæld er Nick Pastujov, Patrick Bjorkstrand, Kyle Maksimovich, Joachim Linnet og Magnus Carlsen ikke længere en del af holdet.
Når den sidste angriber er hentet, vil Herning dermed stå med 22 spillere i truppen fordelt på to målmænd, syv backs og 13 forwards.
Herning Blue Fox’ trup lige nu
Målmænd:
Janis Fecers
George Sørensen
Backs:
Terrance Amorosa
Oskars Cibulskis
Ian Glinski
Emil Kristensen
Kasper Larsen
Mads Larsen
Matteus Söderbom
Forwards:
Lukas Bang
Mathias Bau Hansen
Valdemar Bilgrav
Lasse Bærentsen
Martin Eskildsen
Oliver Kiljunen
Hjalte Kruse Thomsen
Anton Linde
Kevin O’Neil
Morten Poulsen
Phillip Schultz
Artturi Toivola






























