Brady Shaw tog Danmark med storm og er siden også blevet pointkonge i to andre lande
…hvor han i 2010-11-sæsonen producerede 32 point i 36 kampe. Året efter fik han sin BCHL-debut med Penticton Vees, men det var hos Coquitlam Express og senere Surrey Eagles, at han for alvor markerede sig. I 2012-13-sæsonen blev han en central del af Surrey Eagles' mesterhold og blev udtaget til BCHL Coastal First All-Star Team.
I 2013 begyndte han sin collegerejse hos University of Vermont, hvor han spillede fire sæsoner i NCAA. Han toppede med 31 point i 2014-15-sæsonen og rundede tiden af med i alt 77 point i 142 kampe.
Efter college fik han chancen i AHL hos San Antonio Rampage og spillede i 2017-18 en nøglerolle for Colorado Eagles i ECHL, hvor han var med til at vinde Kelly Cup.
De følgende sæsoner spillede han i ECHL for blandt andet Orlando Solar Bears og Fort Wayne Komets, hvor han i 2019-20 lavede 62 point i 48 kampe og havde korte ophold i AHL hos Chicago Wolves og Cleveland Monsters.
I 2020 tog Shaw til Europa, hvor han skrev kontrakt med Esbjerg Energy. I sin eneste sæson i Danmark blev han ligaens topscorer med 34 mål og lavede flest point med 72, hvilket sikrede ham titlen som topscorer og pointkonge i Metal Ligaen.
Herefter fortsatte han karrieren i ICEHL, hvor han i 2021-22 spillede for Fehérvár AV19 og leverede 36 point i grundspillet. I 2022-23 blev han hentet til HC Innsbruck, hvor han igen imponerede 69 point.
Han blev ligaens mest assisterende spiller og pointtopscorer og modtog Ron Kennedy Trophy som ligaens mest værdifulde spiller. Samme sæson blev han også udtaget til ICEHL All-Star Team.
I 2023-24 spillede han først for Innsbruck og deltog i Champions Hockey League, hvor han noterede sig for 10 point i otte kampe. Senere på sæsonen skiftede han til Angers i den franske Ligue Magnus, og i 2024-25 cementerede han sin position som en af ligaens bedste. Han blev fransk pokalmester, lavede flest mål (36) og vandt Charles Ramsey Trophy som ligaens pointtopscorer med 60 point.
Herunder ses hans vurderede færdigheder fra Franchise Hockey Manager:
Færdighed | Vurdering |
---|---|
Hitting | 14 |
Puckkontrol | 14 |
Skudpræcision | 14 |
Fart | 14 |
Styrke | 14 |
Acceleration | 13 |
Samarbejde | 13 |
Aggressivitet | 12 |
Smidighed | 12 |
Lederskab | 12 |
Offensiv sans | 12 |
Pasninger | 12 |
Defensiv sans | 11 |
Blokering af skud | 7 |