Da han overtog direktørposten i januar 2021, lå Odense Bulldogs sidst i Metal Ligaen. Fire år senere kunne fynboerne fejre klubbens første danske mesterskab efter finalesejren over Herning Blue Fox i april 2025.
I en fødselsdagsartikel hos Fyens.dk fortæller Ole Nielsen om den store oplevelse, det var at vende hjem til Odense med DM-pokalen.
Tusindvis af fans tog imod mestrene ved skøjtehallen, og særligt glæden blandt klubbens mangeårige tilhængere gjorde indtryk på direktøren.
Ole Nielsen fortæller, at han hørte om voksne mennesker, der stod med tårer i øjnene, da det længe ventede mesterskab endelig blev en realitet.
For den nu 60-årige direktør blev guldet kulminationen på fire års arbejde med at udvikle en klub, der ved hans tiltræden var udfordret både sportsligt og økonomisk.
Og efter at have oplevet det første danske mesterskab i Odenses ishockeyhistorie lægger han ikke skjul på, at han gerne vil prøve det igen.
I kan læse hele artiklen på fyens.dk





























