Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Danmarks mægtigste idrætsboss tager skarpt opgør efter dom

DIF-formand Hans Natorp kalder CAS-afgørelsen om at lukke Rusland tilbage til VM bekymrende og slår fast, at han er dybt uenig i beslutningen.

Den Internationale Sportsdomstols (CAS) beslutning om at give Rusland medhold og bane vejen for et russisk comeback ved store mesterskaber som ishockey-VM fra 2027 møder nu også hård og utvetydig modstand fra toppen af dansk idræt.

Efter at Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen, tidligere på dagen langede hårdt ud efter kendelsen og luftede muligheden for et boykot, bakker Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu fuldt op om den skarpe tone. DIF-formand Hans Natorp lægger ikke fingrene imellem i sit svar til DR Sporten.

“Afgørelsen er bekymrende, og jeg er meget ærgerlig over den. Jeg er dybt uenig i, at Rusland skal have adgang til de store mesterskaber,” lyder den kontante melding fra DIF-formanden.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder