LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Dansk landsholdsdebutant skifter klub i Schweiz

Han fortsætter i den bedste række

Den 20-årige forward Daniel Olsson er født i København, men har spillet stort set alle sine ungdomsår i Schweiz.

Siden 2016 har han været en del af talentarbejdet i storklubben Zürich Lions.  I sidste sæson fik han så sin debut for førsteholdet, hvor det blev til 20 kampe og to point i den bedste række, National League.

I denne sæson har han indtil nu spillet 13 kampe for førsteholdet. Uden point til følge, mens det på andetholdet er blevet til seks point i ni kampe.

Han har også spillet på diverse danske ungdomslandshold, og var bla. med til at spille Danmark op i A-gruppen, sammen med resten af U20 landsholdet i seneste sæson.

I den netop overståede landsholdspause fik han så sin debut på det danske senior landshold, hvor det blev til spilletid i alle tre kampe. Dog uden point.

Men nu er han klar til næste skridt i karrieren. Han har skrevet under på en kontrakt med klubben HC Lugano, gældende fra næste sæson. Lige nu indtager klubben ottendepladsen i National Ligaen, med 34 point efter 22 kampe. 

Luganos General Manager, Janick Steinmann, har udtalt følgende til klubbens sociale medier.

"Daniel har spillet de sidste to sæsoner i ZSC Lions/GCK Lions-organisationen. Jeg er meget glad for, at Daniel har skrevet under. Han er et meget interessant talent, som har et stort potentiale til at blive en rigtig god forward i National League. Hans størrelse og hurtighed er på et meget højt niveau, og jeg er meget sikker på, at vores miljø og trænerstab kan hjælpe ham med at udvikle sig til det næste niveau.

Daniel Olsson har boet i Schweiz i mere end fem år, hvilket betyder at han ikke tæller med i klubbens udlændingeloft.


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder