LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Dansk optimisme trods VM-nedtur: Vi ser farligere ud nu

Efter to nederlag i træk mod USA og Schweiz ved VM på hjemmebane står Danmark stadig uden point.

Men trods en skuffende start er den danske landsholdsspiller Morten Poulsen fortrøstningsfuld.

“Det er lidt tohatte. Vi står med 0 point. Det er realiteten. Men specielt i kampen mod Schweiz synes jeg, vi fik mange ting i gang og så farligere ud, end vi gjorde mod USA, som vi måske er mindre tilfredse med,” siger Morten Poulsen til TV3 Sport.

Selvom Danmark endnu ikke har fået hul på bylden i pointtabellen, understreger Poulsen, at stemningen og troen på holdet stadig er høj.

“Vi er fuld af optimisme på trods af 0 point efter to kampe,” siger han.

Næste mulighed for at omsætte optimismen til point kommer mandag aften klokken 20:20, når Danmark møder de forsvarende verdensmestre fra Tjekkiet i Herning.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder