32 år! Så længe er det siden at klubben Chicoutimi Sagueneens sidst vandt Quebec Maritimes Junior Hockey League. Men nu er ventetiden forbi for de hårdt prøvede fans af de canadiske klub. Natten til mandag dansk tid vandt holdet på hjemmebane med 5-1, og dermed vinder de finalen 4-2 i kampe. Det skete foran 4820 ellevilde tilskuere.
På holdet finder vi det danske talent Anton Linde, der forud for denne sæson forlod Metal Ligaen, til fordel for canadisk junior ishockey. Det er han nok meget glad for den dag i dag.
Det blev ikke til danske point i den sidste kamp, men i kampen forinden, hvor de senere mestre i den grad sikrede sig det mentale overskud, var det med en storspillende dansker.
Stillingen i serien var 2-2 på det tidspunkt, og halvvejs i kampen, var Linde og hans holdkammerater nede med 4-0. Men så tog fanden ved gæsterne. De lavede herefter seks mål i træk, og bragte sig dermed på 6-4. Kampen sluttede med en sejr på 7-6, og dermed var matchbolden sikret. Det var så den matchbold der blev udnyttet i første forsøg, med en sikker sejr på 5-1.
I den kamp bidrog Anton Linde med tre assists. Det skete på reduceringen til 4-1 lige i slutningen af første periode. Samt på udligningen til 4-4, og til sidst på af den afgørende scoring til 7-5
Stort tillykke til Anton Linde, der i alt i sæsonen lavede 37 point, fordelt ud på 13 mål og 24 assist.





























