Aalborg Ishockey Klub – Frederikshavn Ishockey Klub: 5-1 (2-0, 1-0, 2-0)
Første periode:
Så var der endelig ishockey i Sparekassen Danmark Arena igen, da AaIK fik besøg af FIK.
En rodet affære, men alligevel noget at tage med fra perioden. Den tidligere Odense Bulldogs og Aalborg Pirates spiller, Magnus Boesen, åbnede ballet i kampen, da han gjorde det til 1-0. Kort efter var der atter mål til AaIK, da Tobias Villadsen – uassisteret – scorede til 2-0.
Det eneste FIK kunne tage med sig på kamprapporten fra perioden var en udvisning til Linus Vinther Sørensen på to minutter for en hooking.
Anden periode:
AaIK startede ud med hurtigt at få en udvisning. Den tilfaldt William Storch, som i forsøget på at standse en modspiller, lavede en tripping.
Powerplay’et blev ikke udnyttet af FIK, som godt midtvejs i kampen modtog en udvisning for roughing. Det var Nikolaj Bendixen der kom op og toppes med en AaIK spiller. Det fik AaIK udnyttet, da Jesper B. Jensen scorede til 3-0. I samme ombæring tog FIK Magnus Johnsen ud af målet til fordel for Elias Orri Runarsson i målet.
AaIK kunne gå til pause med to mand i undertal, da Magnus Boesen og Carl Vilsbøll ad to omgange måtte trille hen mod udvisningsboksen.
Tredje periode:
Hurtig scoring fra FIK satte tredje periode i gang. Allerede efter 45 sekunder scorede Anthon Høeg til 3-1. Kort tid efter kunne de 87 tilskuere til kampen se Matthias Mo Jørgensen modtage en udvisning for tripping. Det fik AaIK ikke udnyttet, men fire minutter senere fik de godt og grundigt lukket kampen. Tobias Villadsen til 4-1, og herefter Mats Haurum til 5-1.
Lucas Hermann Dejbjærg lavede en hooking der sendte ham i udvisningsboksen i to minutter, inden AaIKs William Harald Broberg ligeledes røg derover. Han fik to minutter for tripping.
Dermed vinder Aalborg Ishockey Klub træningskampen mod Frederikshavn Ishockey Klub med 5-1 i Sparekassen Danmark Arena.






























