LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Esben

Dramatisk debat: Fans splittet om årets bedste back i Metal Ligaen

Vi er imponerede og vildt glade for at se, hvordan fans fra alle klubber bød ind – også klubber, der ikke havde en spiller nomineret, men det kommer helt sikkert i de næste kategorier.

Stemmerne væltede ind specielt når man tænker på at det er Juni, så er tæt på 300 kommentarer med stemmer virkelig noget vi sætter pris på og som motiverer os.

Debatten var hed omkring hvem der fortjener titlen som årets bedste back i Metal Ligaen. 

Mange fremhæver Estes’ offensive kvaliteter og evne til at afgøre kampe. "Estes var ligaens bedste back, en sand Duracell-kanin der bare blev ved og ved," skriver Thomas Hille.

Andre peger på Malte Setkovs afgørende rolle for Odenses mesterskab. "Setkov var udslagsgivende for Odense og deres mesterskab. I Rødovre var han en arbejdshest og en super holdkammerat," siger Claus Amondsen, der kalder Setkovs indsats ”100% værdig”.

Emil Kristensen roses af fans for en imponerende stabilitet: "Har I lagt mærke til den mur på isen? Han er jo af stål," skriver Nanna Laigaard Eriksen, og der henvises ofte til Kristensens stærke defensive sæson med imponerende +39 i plus/minus-statistikken.

Debatten tog dog også skarpe vendinger, især omkring snakken om "farvede briller". Mike Toft udløste diskussionen ved at kritisere, at klubloyalitet påvirker afstemningen for meget: "Hvorfor skulle Kristensen komme over Estes? Han lavede ikke flere point. Hvor er argumentet ud over at han er i jeres klub?"

Svaret kom hurtigt fra en masse brugere blandt andet Anders Krogh:

"man bliver jo egentlig også lidt træt af dit Herning had, når du måler en personlig års præstation (på en back vel at mærke) på point og hvad farve metal der er om halsen til slut?

+ - har ingenting at sige?

Hvor stor en del man har været i boxplay?

Bare for at nævne nogle ting du ikke har i tankerne…

I min optik var Setkov ikke prangende i Rødovre, (vel mest pga at han spillede for et bundhold) en arbejdshest, ja, men skal så retsligt med på listen fordi han fik guld og lavede lidt point i slutspillet?."

Setkov, der har imponeret på to forskellige klubhold denne sæson, fremhæves af flere som Michael Fomsgaard for at have løftet Odense "det sidste skridt mod historisk guld".

Med stemmerne næsten delt mellem Estes og Setkov, efterfulgt tæt af Kristensen, står det klart, at årets bedste back ikke var så åbentlyst et valg som forventet.

Brandon Estes vinder – men feltet var tæt

Ved optælling af stemmerne stod det klart, at Brandon Estes trak flest stemmer og dermed vandt titlen. Den amerikanske back imponerede fans med sin dobbeltsidige tilstedeværelse: stærk i defensiven og produktiv i offensiven. Ikke mindst hans rolle som næstmest scorende spiller i slutspillet blev fremhævet igen og igen.

Et stort antal kommentarer roste ham som en “maskine” og “Duracell-kanin”, mens flere understregede hans betydning for Odenses guldsæson. Hans navn gik igen fra både klubfans og neutrale stemmer,

Emil Kristensen og Malte Setkov kæmpede til det sidste i afstemningen. Kristensen fik stor anerkendelse for sin tilbagevenden til dansk ishockey og sine 60 point, mens Setkovs skifte fra bundklubben Rødovre til guldvinderne Odense skabte en bølge af stemmer og debat om hans impact. Mange fremhævede, at Setkov “løftede Odense det sidste skridt mod guldet”.

Eric Gotz fra Aalborg sluttede lidt længere nede, men fik stadig mange stemmer fra Pirates-lejren og ros for sin disciplin, høje pointtal og positive +/- statistik.

Tak til alle, der deltog i debatten – vi er snart tilbage med den næste afstemning.

Her er stemmerne talt op omtrentligt:

Brandon Estes: cirka 80 stemmer

Malte Setkov: cirka 65 stemmer

Emil Kristensen: cirka 55 stemmer

Eric Gotz: cirka 25 stemmer

 

 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder