Danskeren fik sin assist tidligt i anden periode. Carolina var på det tidspunkt bagud 3-2, men i powerplay fandt Ehlers med en lækker baghånds saucer, Sebastian Aho, der udlignede til 3-3 efter 3.56.
Carolina fik siden vendt kampen og kunne forlade Montreal med en 6-4-sejr.
Ehlers gjorde sig dog også bemærket på en helt anden måde undervejs i opgøret.
Danskeren havde et mindre sammenstød med Montreals Cole Caufield, og det var nok til at få flere spillere til at stimle sammen i et større scrum.
Ehlers så dog ikke ud til at være voldsomt påvirket af episoden. Som man kan se på videoen, havde danskeren et stort grin på, mens gemytterne var i kog omkring ham.






























