Ehlers skal være Hurricanes’ x-faktor: Han er ustoppelig
Efter år med solide præstationer i Winnipeg Jets får den danske wing nu chancen for at spille en hovedrolle på et hold, der er bygget til at vinde. Og han kommer ind med både fart og format.
"Når han først kommer op i fart, er han nærmest ustoppelig," lyder det i en analyse fra The Hockey Writers, der roser Ehlers for sin nord-syd-hastighed og placerer ham i top-5 blandt NHL’s hurtigste spillere, når det virkelig går stærkt.
Samtidig har Ehlers leveret over 60 point i to sæsoner i træk – og bliver fremhævet for sit skud. Ifølge NHL’s egne trackingdata havde han i sidste sæson et topfartsskud på knap 94 mph og ligger i den absolutte elite, når det gælder skudhastighed fra alle områder på isen.
"Nikolaj var den bedste free agent på markedet, og vi er stolte over, at han har valgt Carolina," udtaler general manager Eric Tulsky til klubbens hjemmeside.
Ehlers skal formentlig danne angrebstrio med enten Sebastian Aho eller Andrei Svechnikov. Hvor han præcis passer ind, må tiden vise – men forventningerne i Raleigh er klare: Ehlers er hentet for at gøre forskellen, når det spidser til i foråret 2026.