Fanforudsigelser: Odensefan under ligakonkurrenter succes
Med en ny sæson af Metal Ligaen lige om hjørnet, og med ni trupper der stort set alle er fuldendte, kan man godt begynde at gøre sig nogle tanker om hvordan sæsonen vil gå. Hvem vil toppe, og hvem vil ikke.
Tror man på sit eget hold, og hvad håber man på?
Vi har taget fat i fan fra hver klub, og bedt dem komme med deres forudsigelser, samt svare på et par spørgsmål.
På vores tredje stop er vi landet i Odense, hvor Michael Pedersen har sagt ja til at være med.
Hvor mange år har du fulgt Odense Bulldogs?
Min far tog mig med på "Stiften" (fantribunen) da jeg var 7-8 år. Men efter hans kolleger ikke tog med til hockey mere, gjorde han heller ikke mere. Derefter var det først efter jeg blev medlem af Dansk Metal for ca. 8 år siden, at vi igen tog ud og så en kamp engang imellem. Men siden Bronzesæsonen for 4 år siden, hvor min forlovede kom med, og blev fuldstændig bidt af hockey, har vi været fuldblodsfans. Vi kommer med næsten overalt, og er til stort set alle hjemmekampe.
Hvad er dine forventninger til denne sæson, set med Odense-øjne?
Jeg forventer ikke vi genvinder mesterskabet, selv om det ville være en drøm. Men jeg tænker målsætningen er den samme som sidste sæson - Final 4 og en semifinale.
Ser vi væk fra Odense Hvad kunne der så ske i denne sæson, der ville bringe dig glæde og fornøjelse?
Af en eller anden årsag, så kunne jeg godt unde Mighty Bulls at komme langt i år, og få nogle succesoplevelser. Selvfølgelig også pga. noget personlig succes til Setkov, som virkelig gjorde et stort indtryk på mig i sidste sæson. Derudover kunne jeg godt ønske mig flere fans i hallerne rundt omkring, og fans generelt i hockey Danmark. Det kan i hvertfald gøres bedre.
Hvilke fire hold tror du kvalificerer sig til Final4?
Desværre, selvom målsætningen er en final4 plads, så tror jeg det bliver - Herning, SønderjyskE, Esbjerg og Rungsted. Jeg håber jeg tager fejl, men jeg tror at det kommer til at tage noget tid at få det nye trænerteams ideer inkorporeret, oveni at der også er nogle CHL kampe på kalenderen
Hvis du skulle komme med et gæt, hvordan tror du så de ni hold ligger placeret når grundspillet er slut?
Et slag på tasken ville være:
- Herning
- Esbjerg
- Aalborg
- Odense
- Sønderjyske
- Rungsted
- Rødovre
- Frederikshavn
- Herlev
Hvem er din mesterskabsfavorit her før sæsonen skydes i gang?
Mit bud på finalen hedder Herning mod Esbjerg, med Herning som mild favorit.
Vi sender en stor tak til Michael for at være med.
Husk at læse hvad de øvrige fans har svaret på de samme spørgsmål.