LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Er Florida ved at opbygge et dynasti? "Rotten" forlænger også

Er de dobbelt mestre allerede ved at gøre sig til favoritter nu?

Tre Stanley Cup finaler i træk, og to titler i træk. Man må sige at det kører rigtig godt for Florida Panther i disse år.

Efter sejren i år var der en del spænding om hvad der skulle ske. For et par af holdets store kanoner stod med kontrakter der udløb, og deres præstationer på isen de seneste tre sæsoner har nok ikke gjort dem billigere.

Men også uden for isen viser “Panterne” tænder. Her er det bare i form af økonomi, og sikkert også velvilje hos deres spillere, der virkelig ønsker at blive i klubben. 

Først skrev man otte år med den offensive stjerne Sam Bennett, til en værdi af 64 mio. USD.

Herefter var det den canadiske stjerne back, Aaron Ekblad, der ligeledes skrev for otte år. Her til en værdi af lidt under 50 mio. USD.

En spiller der har været snakket rigtig meget om, både fordi han er en vanvittig god spiller, som efter sin ankomst til Florida, virkelig spillede en afgørende rolle, men også fordi han er en af de mest udskældte spillere i hele ligaen. Han er mildest talt hadet alle steder, med undtagelse af der hvor han spiller. Flere steder i NHL går han under navnet “rotten”, eller “The Rat”

Det er naturligvis Brad Marchand. Legenden fra Boston, der efter 16 sæsoner som en “Bruin” rejste til Florida, og vandt sin anden Stanley Cup. Han lavede i playoff 10 mål og 10 assists i 23 kampe. Hvad skulle han? Det var det helt store spørgsmål.

Det spørgsmål fik vi svar på i går. Han bliver nemlig i Florida. Han har skrevet under på en kontrakt han formentlig er meget godt tilfreds med. Den løber i seks år, og har en værdi af godt 32 mio. USD. 

Hans kørekort viser at han i dag er 37 år, så med en kontrakt på seks år, så er fremtiden altså på plads til han fylder 43 år. Så mon ikke dette bliver hans sidste kontrakt i NHL? hvis ikke den sidste i karrieren.

Men med Bennett og Ekblad på plads, og nu også med tilføjelsen af Brad Marchand, så er det svært at komme uden om, at Florida også bliver en seriøs bejler i den kommende sæson. Hvem ved, måske kigger vi en i et historisk hattrick? Det vil i så fald være første gang siden New York Islanders gjorde det i starten af 80erne.


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder