LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Fornem hæder til Per Holten Møller

Ikonet fra Rungsted har fået tildelt Helle-Prisen

Helle-Prisen gives til en person der har ydet en stor og frivillig indsats for dansk ishockey gennem mange år, og her må man sige at årets modtager passer meget godt.

Hans aktive karriere startede helt tilbage i slutningen af 1960'erne, hvor han fik en seniordebut for Rungsted. Herefter spillede han 18 sæsoner for klubben, samt en enkelt for Hellerup IK. Han kåret til årets spiller i Danmark i 1977.

Der udover blev det til 159 danske landskampe, i en periode på over 14 sæsoner. I otte af dem var han kaptajn.

Efter han lagde skøjterne på hylden, fortsatte han over i rollen som træner. 

Han startede som træner for Hellerup i fire sæsoner. Herefter var han dansk landstræner i seks sæsoner, fra 1989 til 1994, og stod altså i spidsen for Danmark, da vi vandt C-gruppen i 1991.

Efter jobbet som landstræner vendte han “hjem” som træner for Rungsted, og stod i spidsen for dem da de vandt klubbens første danske mesterskab i 2002. I alt var han træner i otte sæsoner for Rungsted. Senere blev han også træner for både Copenhagen Hockey samt Gentofte Stars. 

Han har også været træner for ungdommen i Rungsted, samt været assistenttræner for det danske U18 og U20 landshold.

I 2015 blev han optaget i Danmarks Ishockey Unions Hall of Fame.

Stort tillykke til Per Holten Møller med Helle-Prisen 2025.

Helle-Prisen er opkaldt efter Helge “Helle” Christiansen, som var leder i mange år i Silkeborg, og aktiv i dansk ishockey gennem stort set hele livet.

 


 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder