Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Fribourg træner med ros til Herning og stor kritik af dommerindsatsen

Efter gårsdagens opgør i Herning fik Champions Hockey League også en snak med Fribourgs succestræner Roger Rönnberg.


Den firedobbelte Champions Hockey League vindende træner, havde ros til Herning, men uddelte også verbale hug til den danske dommerduo Martin Theiltoft Christensen og Rene Jensen.

Champions Hockey League intervieweren bad cheftræner Roger Rönnberg sætte ord på kampen.

– Jeg synes ikke at vi spillede godt i første periode, hvor Herning var det bedste hold, men vi kom godt tilbage i anden periode indtil dommerne fandt den der 2 x 2 minutter udvisning. Den var en helt utrolig kendelse og jeg har aldrig set noget ligende. Den gav os fire minutter i undertal og den fik Herning tilbage ind i kampen.
Jeg synes dog at Herning spillede en god kamp. De kæmpede godt og de fortjente sejren, men samtidigt må jeg også sige at det er hårdt at få den slags kendelser i mod sig og ikke mindst når man skal spille fire minutter i undertal selv om der scores – men det var helt klart vendepunktet i kampen.

Intervieweren vendte tilbage til om det var det afgørende punkt i kampen eller om Fribourg ganske enkelt ikke performede godt nok.

– Vores indsats i første periode var ikke god nok og vi kan helt sikkert spille bedre – her var Herning helt sikkert det bedre hold, men vendepunktet i kampen er uden tvivl den udvisning. Jeg kan se situationen igen og igen og det jeg ser er en Herning spiller der vil sætte et hit på vores man, der forsvarer sig selv – det er en virkelig tynd kendelse – de har endda chancen til at gå ud og se situationen igennem – det gør de og de står ved deres kald og det gør mig virkeligt ked af det og det er et virkeligt dårligt kald af dommerne.

Intervieweren ville også høre nærmere om en coach-challenge som Fribourg træneren vandt.

– Ja, det er en anden ting. Vi har en skadet spiller liggende på isen og de bør fløjte af for spillerens sikkerhed. Vores spiller kommer ud og Herning scorer, men der var så offside i situationen.

Intervieweren lod dog ikke Fribourg træneren slippe og ville høre om ikke holdet var så godt, at de burde vinde selv om dommerne ikke havde deres bedste dag.

– Jo, det burde vi. Men vi spiller altså også mod et godt hold. Vi var foran og gjorde det godt indtil det dommer-kald kom. Jeg tror om du tager 100 dommere fra de gode europæiske ligaer, så ville 100 dommere sige “ingen udvisning” lød det afsluttende fra Roger Rönnberg.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder