Gammel slovener var hård ved Winnipeg Jets: Nikolaj Ehlers gjorde ellers sit
Winnipeg Jets fik en lærestreg af Los Angeles Kings, hvor særligt Anze Kopitar var svær at styre.
Nikolaj Ehlers var med til at lægge op til Vilardis 2-1-reducering mod Los Angeles Kings.
Men det rakte ikke. Winnipeg Jets måtte se sig besejret med 4-1 i en kamp, hvor man bare haltede efter Los Angeles Kings.
37-årige Anze Kopitar orkestrerede det ene succesfulde angreb efter det andet for Kings. Og så måtte Winnipeg tage fra storbyen med 0 point til regnskabet i tabellen, hvor man dog stadig ligger nummer 1.
Nikolaj Ehlers fik 16:57 på isen og blev bedømt på det jævne. Assisten trækker lidt op.
Efter en aldeles forrygende start på sæsonen, er det nu blevet mere jævnt for Winnipeg Jets.