LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Laura

Han synes at dansk ishockey er et godt sted hvor der er unge sultne spillere

Her kommer et interview med landsholdsprofil: Felix Scheel.

Som en del af vores fokus på at bringe jer tættere på dansk ishockey, præsenterer vi et interview med en spiller, der har sat sit præg på sporten. Formålet er at give både nye og erfarne fans et indblik i de store øjeblikke på landsholdet og til hverdagen i klubberne rundt omkring i Europa.


Du har jo fået din "hockey-opdragelse" i Sverige, hvor du også spillede dine første senior sæsoner. Når du tænker tilbage på alle årene i det svenske - hvad har så gjort mest indtryk på dig?

Det var dejlige 9 år jeg havde i Sverige. Jeg voksede meget både som spiller og menneske. Det som gjorde størst indtryk på mig, var at jeg indså hvor mange dygtige hockeyspillere der er og det gælder om at arbejde hårdt hverdag.


Turen gik herefter til Danmark i 5 sæsoner og videre til Schweiz og nu Tyskland. Hvordan ser du forskellen på de europæiske ligaer?

Forskellen på 2 ligaen i Schweiz og Danmark er ikke stor, men forskellen på Danmark og Tyskland er lidt større. Her i Tyskland spiller folk mere fysiskt hockey, samtidigt med at det går en smule hurtigere. Men specielt fysikken er den store forskel mellem ligaerne.


Hvilken liga synes du passer bedst til din spillestil og hvorfor?

Jeg er glad for at spille i Tyskland og schwennigen.


Hvordan arbejder du med dit spil og kompetencer her i sommerpausen?

Jeg er nået en alder hvor jeg ved hvad som fungere for mig rent styrketrænings mæssigt og vi er en god gruppe som mødes ude i idrættenshus et par gange om ugen og træner godt.


Vi er også nødt til lige at tale om landsholdet – Du har været med en hel del år, og det er ingen hemmelighed, at der skal til at ske et generationsskifte på holdet. Hvad er dine refleksioner her efter du er kommet hjem og hvad er dine tanker om holdet i fremtiden?

Det var et fantastisk VM at være en del af og noget jeg er stolt af. Jeg syntes dansk ishockey er et godt sted hvor der er unge sultne spillere og det altid godt med konkurrence.

Nu er hockeymagasinet også kommet på Instagram, se mere HER.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder