Har Jets opgivet Ehlers? Klubben henter tredobbelt Stanley Cup mester
Nikolaj Ehlers! Den varmeste kartoffel i dansk ishockey. Bliver han, eller rejser han videre? Mange siger noget, men ikke ret mange ved noget. Men måske kom vi i dag et skridt tættere på et svar.
For hans klub, eller måske tidligere klub, Winnipeg Jets har nemlig i dag annonceret, at de har lavet en et-årig kontakt med stjernen Jonathan Toews.
Det er altså ikke en Hr. Hvem som helst der her kommer til Winnipeg. Det er en mand med 1204 kampe og 1002 point, over 17 sæsoner i NHL.
Det er en tredobbelt vinder af Stanley Cup. Han har to OL guld, og et VM guld, og er dermed medlem af den prestigefyldte Triple Gold Club.
Nu er han så klar til comeback. Han har været væk fra den store scene de seneste to år, hvor han har arbejdet hårdt på at kommen oven på igen, både fysisk og psykisk, efter nogle voldsomme eftervirkninger, forsaget af Covid 19. Han har bla. levet en periode som munk. Læs mere om det HER.
Men nu vender han altså hjem igen. Han er nemlig fra Manitoba, som er fra den samme provins i Canada som Winnipeg. Hovedpersonen selv udtaler selv til fansitet, GoJetsGo:
"Jeg er taknemmelig for at vende tilbage til NHL og gøre mit comeback for Winnipeg Jets. Det er meget specielt for mig at komme hjem, og spille foran min familie og mine venner.
Det skal blive spændende at se om han stadig er en stjerne på højeste niveau, og naturligvis også om dette betyder, at Nikolaj Ehlers endegyldigt er på vej videre i sin karriere.