Live – Mest læste ishockeynyheder

Frederik Helmer Frandsen

Helten og Skurken: Energiske og effektive pirater tilbage på kurs i Hørsholm

Effektive pirater trodsede skader imod gavmildt Rungsted Seier Capital mandskab og holdt dermed liv i Final 4 håbet

Det var et afbudsramt og skadesplaget nordjysk mandskab, som skulle tilbage på rette kurs, da Aalborg Pirates tog over Storebælt denne fredag. Værterne fra Rungsted skulle derimod forsøge at skabe yderligere afstand til Herlev i bunden. Vi så med, da de to hold gik på isen til det, som endte med at blive en utrolig målrig affære .

Kampen i tal:

Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates 4-7 (1-4, 1-2, 2-1)
09:01 0-1 Jonas Brøndbjerg (Korsgaard, Ladehoff)
11:59 1-1 Filip Karlsson (Liss, Elvenes)
14:32 1-2 Tor Ulrik Rasmussen (Uassisteret)
16:03 1-3 Julian Jakobsen (Korsgaard, Ladehoff)
18:32 1-4 Oskar Kvist (Ladehoff, Korsgaard)
26:30 1-5 Oskar Kvist (Rasmussen)
32:53 2-5 Bryce Kindeopp (Elvenes, Liss)
35:59 2-6 Tyler Welsh (Hjort, Dornbach)
49:41 3-6 Tim Daly (Welin)
51:08 4-6 Olle Liss (Daly, Welin)
57:46 4-7 Jeppe Jul Korsgaard (Uassisteret)

Udvisninger:

  • Rungsted– 1 X 2 minutter
  • Aalborg – 7 X 2 minutter

Tilskuertal – 661

Kampens helt:

Endelig var der mål og godt spil at finde fra de nordjyske pirater. Efter to kampe under niveau lignede mandskabet sig selv. Især takket være både Jeppe Jul Korsgaard og Tor Ulrik Rasmussen. Begge spillede en glimrende kamp, med masser af point. Jeppe Jul Korsgaard havde hele 4 point og var i den grad kampens man of the match. Det tror jeg mange vil være enige i.

Dog giver jeg helten til Tor Ulrik Rasmussen, for det evige arbejde og den fantastiske energi som han bringer. Som ung er han ikke en af dem, man først tænker på, men med piraternes mange skader har han virkelig taget chancen fuldt ud. Han viser sig frem med et på alle dele af spillet og ligner en som kan få et mindre gennembrud i år. Han laver et fantastisk mål til 1-1 og en assist til 5-1 som begge kom fra benhårdt arbejde og ihærdighed. Ting som Aalborg i den grad har brug for med flere af de normale profiler ude.

Kampens skurk:

Det er aldrig nemt at være målmand når et hold kollapser defensivt. Og at tilskrive skylden på nederlaget for Rungsted på Tobias Vilykke, ville være utroligt forkert. Det var en forfærdelig defensiv kamp fra hjemmeholdet som helhed, men skal der vælges en skurk af mange svage defensive kort så bliver det alligevel Vilykke. Den danske målmand måtte se sig slået hele 4 gange på 20 minutter, hvor især målet til 1-4 var et af dem som bare ikke må gå ind. Bag mål sendes en puck ind i målfeltet, og på en eller anden måde får Vilykke selv slået den i nettet. Det bør ikke ende i en scoring og fordelt på at han ikke lavede de afgørende redninger var det en naturlig konsekvens at David Grubak kom ind i anden periode.

David Grubak, Rungsted Seier Capital

Kampens øjeblik:

Som nævnt så var Tor Ulrik Rasmussens ihærdighed en af nøglerne for Aalborg Pirates denne fredag. Den 22-årige danskers mål til 1-2 var eksemplet på dette, da han alene bragte nordjyderne i front på at afgørende tidspunkt af kampen. Først tog han selv pucken ud af egen zone og kørte den frem over isen. Herfra stod han overfor Valdemar Ahlberg, men på ren vilje og gåpåmod fik han kæmpet pucken forbi Ahlberg. Det gav en friløber med Vilykke, som han stensikkert udplacerede. Et mål som uden tvivl er en kandidat til månedens mål for oktober.

Panderynken:

Selvom nordjyderne helt sikkert er begejstrede for sejren og tre vigtige point, så er der grund til bekymring hos gæsterne. Ikke så meget over dagens spil, men mere at de manglede et hav af spillere. Thomas Spelling, Eric Engstrand, Darien Craighead, Lasse Bo Knudsen og Andreas Grundtvig var alle fraværende idag. Dertil måtte Nikolaj Carstensen også udgå efter 35 minutter.

Den slags presser på mandskabets kræfter, og man kunne næsten se det til sidst. Nordjydernes start var vital for at de kunne holde hjem, fordi det var tydeligt, at der var kørt hårdt på nogle bærende folk undervejs, som ikke helt havde luften til at køre på i kontrastødene på samme måde som i første. Med Final 4 i mente, så kan det risikere at koste hvis folk som Julian Jakobsen og Tobias Ladehoff skal spille 20+ minutter over længere tid.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder