Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Historisk debut for Blue Fox: Træner trækker på dyrebare erfaringer

Herning Blue Fox debuterer i Champions Hockey League mod finske KooKoo, hvor cheftræner Garth Murray vil bruge sine tidligere erfaringer fra turneringen.

En stor milepæl rammer Herning Blue Fox, når klubben for første gang nogensinde skøjter ind til en kamp i den prestigefyldte Champions Hockey League. Premieren finder sted på hjemmeis i Kvik Hockey Arena, hvor finske KooKoo står på den anden side af rød linje.

Hvor turneringen er helt nyt territorium for klubben, er det velkendt land for cheftræner Garth Murray. Han har stået i spidsen for lignende europæiske kampe to gange tidligere hos Aalborg Pirates – først som assistent og senest som cheftræner i 2023/24-sæsonen. Dengang blev det en hård lektion for nordjyderne, der blot formåede at vinde en enkelt kamp.

Erfaringerne fra dengang er dog uvurderlige forud for Hernings europæiske felttog:

“Ja, vi havde det svært, men det var helt klart med til at flytte holdet at spille de kampe, hvor eksempelvis tempoet er højere end vanligt. Det var tydeligt, at vi tog noget med, og det forventer jeg også denne gang,” siger Murray til Sport Herning.

CHL: Dagens kamp og dommere
Fredag bliver dagen, hvor Herning skriver klubhistorie på europæisk is. Her får du de vigtigste oplysninger om premieren mod KooKoo – inklusive de fire dommere, der skal styre opgøret.

Mulige hjemmebane-udfordringer i Herning! Sportschefen er opmærksom på det
Hvis Herning får succes i CHL, kan det skabe en helt særlig udfordring senere i turneringen. Sportschefen har allerede forholdt sig til scenariet, der kun bliver aktuelt, hvis Blue Fox leverer noget historisk.

Herning Blue Fox er klar til Europa – se de nye CHL-trøjer
Den historiske CHL-debut betyder også et helt nyt look for de danske mestre. Se de specialdesignede trøjer, som Herning skal bære, når klubben repræsenterer Danmark i Europa.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder