Den hjemvendte profil Samuel Fagemo stjal igen overskrifterne, da Frölunda HC besejrede ærkerivalerne fra Färjestad BK med 2-0. Med to scoringer i finalen sørgede forwarden for, at Göteborg-mandskabet kunne løfte trofæet i Strömstad Hockey Classic.
Efter en målløs og intens første periode bragte Samuel Fagemo sit mandskab i front i anden periode. Patrik Puistola drev en kontra frem, og efter lidt klumpspil foran mål kunne Fagemo prikke pucken over stregen. Hovedpersonen erkendte efterfølgende, at det ikke var karrierens flotteste fuldtræffer, men målet var nok til at give Frölunda teten.
Tredje periode bød på masser af tænding og udvisninger, herunder et decideret slagsmål mellem Linus Högberg og Färjestads Viktor Lodin. Med to minutter tilbage af opgøret lukkede Fagemo kampen definitivt med en scoring i tomt net, da Färjestad havde satset og taget målmanden ud.
Triumfen markerer Frölundas sjette titel i turneringen ud af tolv forsøg. For Samuel Fagemo personligt har turneringen i Strömstad været en stor succes med et afgørende straffeslagsmål mod Leksand og nu to kasser i finalen mod ærkerivalerne. Holdet spiller sin næste testkamp mod Malmö den 27. august, inden jagten på Champions Hockey League begynder.
CHL: Frölunda tager femte titel
Frölunda ved alt om at vinde turneringer. I sidste sæson skrev Göteborg-klubben endnu et kapitel i sin imponerende europæiske historie efter en finale med maksimal dramatik.
Frölunda-formand slår tilbage efter aldersangreb: Kalder kritikken “primitiv”
Der har også været betydeligt mere uro uden for isen i Frölunda. Klubbens mangeårige formand blev mødt med hård kritik – og svarede igen med endnu hårdere ord.
Klyvø tager springet fra akademiet til eliten i Frölunda
Et dansk talent står samtidig foran næste skridt i Frölundas stærke udviklingssystem. Klubben har bundet ham på en aftale, der viser, at man tror på mere end blot ungdomshockey.






























