LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

Hockeymagasinets bud på årets kvartfinaler

Endeligt er det atter tid til play-off og så har vi i den anledning naturligvis taget et kig på de fire kvartfinale parringer.

Umiddelbart ligner det at bookmakerne ikke tror på de store overraskelser, for de har nemlig top 4 holdene til at gå videre - mon ikke der (næsten) som altid dukker en enkelt overraskelse op undervejs.

Kvartfinale A: Herning Blue Fox - Herlev Eagles.

Her tror vi ikke på at der bliver det store at rafle om. Herning havde i deres afsluttende kamp alle pånær Emil Kristensen klar og selv om de ikke i Februar virkede helt så suveræne som de havde været ind til da (6 sejre, 6 nederlag i de sidste 12 kampe), så virker de forsat som en yderst velsmurt maskine.
Herlev Eagles startede sæsonen rigtigt godt, men blev undervejs ramt af skader på flere nøglespillere - det er naturligvis en del af forklaringen på “nedturen” som de har haft efter at de i starten af sæsonen var oppe og snuse til førstepladsen, men det har i den sidste halvdel ikke kørt helt på skinner for sjællænderne. De har på det seneste måtte undvære flere spillere og her gør det naturligvis især ondt at de har haft Isac Skedung og Lucas Carlsson ude, hvis ikke de to bliver klar og hvis ikke Maxime Trepanier kommer op i gear igen, så bliver det en kort serie.

Vi tror Herning tager serien 4-0

Kvartfinale B: Odense Bulldogs - SønderjyskE

På papiret bør der her heller ikke være det store at snakke om. 
Odense Bulldogs har overrasket de fleste eksperter og har via stabilt spil sæsonen igennem uden de store armbevægelser og problemer spillet sig op på grundspillets andenplads.
De har grundspillet igennem virket yderst homogene. Det er et hold uden de store svage punkter. De har en ligaens bedste udenlandskebacks i Brandon Estes og i offensive har de masser af fire-power. De har en stærk keeper i Niklas Lundström og de har i grundspillet haft taget på SønderjyskE selv om de to hold har spillet tætte kampe. Det skal blive spændende at se om holdet når at få Mathias Mølgaard og Jeppe Jul klar som de har måtte undvære siden midt Februar.
De regerende mestre fra SønderjyskE har ikke rigtigt kunne finde melodien i denne sæson og da de sidst i November mistede Jacob Schmidt-Svejstrup, så begyndte det at se rigtigt svært ud for dem. 
De har i perioder vist rigtigt godt ishockey, men bundniveauet har været for lavt. På papiret har de flere potientielle målscorer, men de har skulle arbejde betydeligt hårdere for at score mål end modstanderne har for at skulle score på SønderjysKE. Holdet har dog fået bedre lukket af bagude den sidste måneds tid.
Hvis SønderjyskE skal have en chance i den serie, så skal Mattias Pettersson spille op til sit bedste og især offensiven skal vise mere skarphed.
Man ved at SønderjyskE er et turneringshold, så man kan ikke afskrive dem og så er det helt store spørgsmål i denne serie om Odense kan modstå det pres der må være på dem efter at de to år i streg har dummet sig i kvartfinalerne.

Vi tror dog at at Odense tager serien 4-2

Kvartfinale C: Rungsted Seier Capital - Frederikshavn White Hawks.

Nu begynder det at blive tæt.
Som Jimmy Bøjgaard skrive i sit indlæg på metalligaen.dk, så er det her en vild kvartfinale, hvor vinderen kan fejrer en seriesejr som et mesterskab for der var ikke mange der inden sæsonen havde regnet med hverken Rungsted eller Frederikshavn i en semi.

Rungsted Seier Capital var lang tid om at finde melodien i denne sæson, men Håkon Åhlund og Marcus Olsson troede stårfast på deres koncept og holdet var faktisk indtil ganske få runder før slut i spil til en andenplads.
Den lidt sløje start kunne måske tilskrives at Morten Jensen sad udenfor i starten af sæsonen, men han er kommet virkeligt stærkt tilbage og signingen af Victor Cubars har virkeligt givet bonus. Steve Whitney er gået målamok i denne sæson og så har David grubak i målet virkeligt vist kontinuerligt godt spil. Vi skal også nævne at Rasmus “First timer” Andersson virkligt har fundet sit spil i den sidste halvdel af sæsonen og så er Theo Keilin naturligivis godt scoutet.
De har været plaget af skader og det skal være spændende at se hvor mange de får klar til kvartfinalerne.
Modstanderne fra Frederikshavn White Hawks har været lidt som et blinklys (Virker, virker ikke) i de første ⅔ dele af grundspillet. 
Det var lige fra blændende spil til at det slet ikke hang sammen, men så hentede de inden transferdeadline Arvid Caderoth og så tog fand** da ved holdet. Han fik atter gang i Lunsjö og Benker - det har kunne mærkes på holdet, for siden han er kommet ind, har holdet vundet 6 ud af 8 kampe.
De har et par gode backs i Suistio og Martin og på sine bedste dage, så er Tadeas Galansky en af ligaens bedste keepere.
Det er en serie der er virkeligt svær at spå om.
Det er to hold der begge er uden den store bredde og som begge har et par rigtigt stærke kæder.
De var uden 6-7 spillere i den sidste kamp i Herning, men får de de fleste med igen, så tror vi at de tager serien grundet hjemmebanefordelen.
Man skal ikke undervurdere at White Hawks går “varme” ind i serien samt at de har flere spillere der på egen hånd kan afgøre en kamp.
For nordjyderne bliver det lidt alfa og omega hvor godt Thomas Spelling og Jesper Thörnberg kommer ind i dette playoff og om “svensker kæden” kan holde det høje niveau som den kører på i øjeblikket.

Vi hælder dog til at Rungsted tager serien 4-3. (Men indrømmer også gerne at det er en serie der let kan gå den anden vej)

Kvartfinale D: Aalborg Pirates - Esbjerg Energy.

Nu bliver det igen tæt og næsten umuligt at spå om.

Aalborg Pirates startede sæsonen godt, men har i den sidste halvdel ikke helt kunne finde melodien. De har et rigtigt godt topniveau, men bundniveauet har ikke levet op til forventningerne.
De har ellers ramt plet med imports som Craighead, Lajeunesse, Gotz og Niemelä og så har de fået tung fysik ind i Kiljunen og Eriksson.
Julian Jakobsen er bare “still going strong” og med 1 point i snit, så tager han fortsat ansvar for holdet trods det at han ikke længere er kaptajn. Til gengæld skal en spiller som Patrick Bjorkstrand mere op i gear når kvartfinalerne starter.
Holdet har valgt en noget mere fysisk spillestil end vi har været vante til at se i de senere år og det har nogle gange virket som om spillerne ikke helt har fundet melodien. Men som sagt, så er topniveauet virkeligt højt og når de er i deres es, så er der ikke nogen de ikke kan slå.
Modstanderne fra Esbjerg Energy er lidt i samme båd som. De viser i perioder rigtigt godt spil for så i næste kamp slet ikke at ligne dem selv.
De har også haft noget af “rollercoaster” sæson. De hentede Niklas Andersen hjem og fik også Oliver Kjær tilbage i indeværende sæson og et af de helt store spørgsmål her til playoff bliver om de kan få dem igang igen. De har set slidte ud på det seneste. De har til gengæld fået en virkelig stærk svensker ind i form af Hampus Olsson og så har især Nicolaj Henriksen stået stærkt som bagerste skanse hos vestjyderne.
Esbjerg er hårdt ramt af at Frederik Bjerrum har siddet ude en stor del af sæsonen og kort inden playoff kom Lucas Andersen galt afsted. Det er et par tunge profiler at skulle undvære i et playoff og bliver Andreas grundtvig heller ikke klar (rygterne siger han ikke er klar fra playoff start), så ser det svært ud for vestjyderne.
Skal de tage serien, så kræver det at profiler som Philip Schultz, Oliver Kjær, Niklas Andersen og til dels Philip Larsen finder deres absolut bedste spil frem.

Det kan godt blive en tæt serie, men vi tror her og nu at Aalborg tager serien 4-3

 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder