Hørt fra bagsædet: Verdens bedste steakhouse er i Herning
Som frivillig under et VM, kommer man til at møde mange mennesker. Både i 2018, samt under denne års VM har undertegnede været en del af chauffør-teamet. Det har, udover en masse kilometer i sprit nye og fuldt udstyrede biler, fra IIHFs hovedsponsor, Skoda, også givet en masse gode samtaler med spændende personer.
Her i blandt kan nævnes direktøren for VM i Finland 2019. Præsidenten for det norske ishockey forbund, samt faren til den canadiske stjerne, Ryan O'Rielly.
Men også trænerteamet for USA. Første møde med dem var i 2018, på en tur fra Jyske Bank Boxen, og til Hotel Scandic, som husede de amerikanske stjerner, ligesom det også har gjort under dette års VM. Det er en kort tur, men alligevel nåde vi ind på flere ting. Vejret, stemningen, faciliteterne, samt størrelsen på Herning som værtsby.
Specielt byens størrelse faldt i rigtig god smag hos holdets assistenttræner, Dan Bylsma, der i dag er cheftræner for Seattle Kraken i NHL.
-Jeg elsker at alt er samlet inde for 15 minutter. Fem minutter den ene vej, og du er midt i hele festen. 10 minutter den anden vej, og du er ude blandt marker med højt til loftet. Jeg elsker naturen, og jeg har flere gange gået ud til hallen. Det oplever vi aldrig ved et VM.
Snakken gik begge veje, og på et tidspunkt bliver undertegnede spurgt, om jeg kender det lille steakhouse, der ligger lige overfor hotellet. Til det spørgsmål kunne jeg kun svare ja, da man som født og opvokset kender alle byens spisesteder.
Der er her tale om restauranten, Charolaiskroen, som har til huse i en gammel kirke. Her havde vores amerikanske gæster fundet deres absolutte favoritsted i Herning.
-Ohhh my goood!!! Thats the fu….. best steakhouse in the world, kom det med følelserne ude på tøjet fra Dan Bylsma.
Cheftræneren, Jeff Blashill stemte i, og fortalte, at trænerteamet havde spist derovre hver anden dag, under hele deres besøg i Herning. Ikke fordi maden på hotellet fejlede noget, men det her sted havde bare ramt deres ømme punkt.
Under dette års VM satte jeg mig så for at undersøge, om erfaringerne var givet videre, her syv år efter til dette års trænerteam. Så da jeg fik en tur med en af amerikanernes assistenttrænere, Mike Vellucci, der de sidste fem år har været assistenttræner for Sidney Crosby, og resten af stjernerne hos Pittsburgh Pinguins, var det jo bare at spørge.
-Hahaha, vi har haft kort kontakt til dem, og forhørt os om hvad der ventede os. De nævnte mange ting, dog ikke noget med en restaurant. Det må de have glemt. Men vi har faktisk fundet den. Vi har været der to gange, og det kan varmt anbefales.
Nu har USA så forladt Herning, så nu må de prøve at finde en god bøf i Stockholm i stedet for.
Skulle man være i Herning, eller komme her til på et tidspunkt, så har det amerikanske trænerteam altså blåstemplet Charolaiskroen, og når det kommer til steaks, må man da mene at amerikanerne ved hvad de taler om.