Danske hockeyfans vil måske kunne genkende navnet på canadieren, efter at han i 2022/2023-sæsonen tørnede ud for Sønderjyske.
Det nåede kun at blive til en enkelt sæson i det sønderjyske. I den ene sæson blev det til 35 kampe, hvor Lavoie noterede sig for 34 point fordelt på otte mål og 26 assists.
Siden afskeden med Danmark har den 33-årige canadier fortsat karrieren rundt i Europa, både i Frankrig, Slovenien og nu altså England, hvor han skal tørne ud for Guildford Flames.
I Guildford i det sydengelske er de begejstrede for tilgangen af den rutinerede pointmager.
– Alex har erfaring fra nogle af verdens bedste ligaer og er en bevist dygtig forward, som vi ved kan få en stor og afgørende indflydelse på holdet, siger cheftræner og general manager for Guildford Flames, Paul Dixon.





























