Hvem præsentere Blue Fox søndag?
Klubben har lagt en teaser ud her sent lørdag aften
Pludselig blev søndag en del mere spændende. Specielt hvis man holder med Blue Fox.
Klubben har netop lagt en teaser ud på deres facebookside, hvor de nævner både forlængelsen med Oskars Cibulskis, samt det efterfølgende flotte økonomiske resultat.
Herefter spørger de så, om der mon sker mere, inden ugen løber ud, efterfulgt af et canadisk flag. Eftersom at der kun er en dag tilbage af ugen, så er det nok ikke helt skævt at tro på, at der kommer til at ske noget i løbet af søndagen.
De lokale gætter allerede, og en forlængelse med Derian Plouffe bliver nævnt som et stort ønske. Er det ham der er på billedet? Men der er trods alt over 500.000 canadiske ishockeyspillere, så tiden må vise hvad der sker.