LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

From og Jensen bidrager igen i ny Klagenfurt-sejr

Er Klagenfurt ved at tilspille sig en lille favoritrolle?

Seks sejre i træk, og det mest formstærke hold så langt øjet kan række tilbage. Det kører for Klagenfurt for tiden, det må man bare sige. Fredag aften vandt holdet så igen. Denne gang blev det til 6-3 ude over Asiago. 

Den sejr sender holdet op på 93 point efter 46 kampe. Det er seks point mere end Salzburg og Bolzano, som lige nu deler andenpladsen. Førstnævnte har dog en kamp i hånden.

Det blev også til tre danske point. Jesper Aabo Jensen leverede den målgivende aflevering på kampens første scoring, og herefter var det så Mathias Froms tur til at hjælpe til. Han leverede således assister på både scoringen til 3-1 og 6-3.

De to point sender den danske angriber op på 41 point (22+19), hvilket placere ham som nr. 12 på topscorerlisten. På den liste topper den canadiske angriber John Hughes, der spiller for Villach, som lige nu indtager syvendepladsen. Han står noteret for imponerende 55 point, fordelt ud på 11 mål, og vanvittige 44 assister, 46 kampe.

Klagenfurts næste opgave er søndag kl. 17.30, hvor holdet gæster Black Wings Linz, som er nr. fem. 10 point efter Klagenfurt. 
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder