Josefine Høegh Persson: Karriere, udfordringer og kvindeishockey
Josefine Høegh Persson begyndte sin rejse i ishockeyens verden som en ung pige på 6-7 år i KSF på Østerbro. Hendes passion for sporten var tydelig fra starten, og hun spillede i KSF indtil hun var 12 år. Derefter flyttede hun til Rødovre, hvor hun spillede med drengene i to år, før hun kom til Hvidovre og blev involveret i kvindeligaen.
Josefine debuterede på kvindelandsholdet i 2011 som 16-årig, hvor hun deltog i sit første VM. Hendes talent og dedikation blev hurtigt anerkendt, og i 2014 blev hun kåret til årets kvindelige ishockeyspiller, en bedrift der stadig står tydeligt i hendes erindringer.
Karriere og Udfordringer
Josefines karriere tog hende til Sverige, hvor hun spillede i Luleå fra 2017 til 2023 og havde inden da en enkelt sæson i AK.
Overgangen fra dansk til svensk ishockey var en stor omvæltning for hende, især på grund af den anderledes træningskultur og det højere niveau. I Sverige trænede de 4-5 gange om ugen plus kampe hver weekend, hvilket var meget anderledes end den kultur hun kom fra i Danmark.
Træningskulturen i Sverige var meget mere krævende end i Danmark, og fysisk træning var en stor del af deres træningsrutine. Dette højere niveau og den intense træning hjalp hende med at udvikle sig som spiller, men det kom også med sine udfordringer.
Josefine oplevede stress og mentale problemer, som et resultat af den store træningsindsats, samtidig med studierne og fritidsjob, det påvirkede hendes præstationer og førte til, at hun mistede gnisten for ishockey.
Mental Sundhed
Josefine oplevede et behov for mere fokus på mental sundhed i kvindeishockey. Hun nævner i vores interview at mentale problemer var et tabu både blandt trænerstaben og spillerne, og at der var behov for mere åbenhed og støtte omkring dette emne. Noget der heldigvis er blevet bedre med årene, men stadig kan blive bedre.
Afslutning på Karriere
Josefine spillede sin sidste landsholdskamp i 2023 og havde derefter en sæson i Hvidovre, hvor hun hjalp holdet i slutspillet efter at have været væk fra isen i et halvt år. Hun forklarede i interviewet, at hun stoppede med at spille ishockey på grund af manglende gnist og mental træthed. Hun fortalte også, at hun savnede sin familie og ønskede at fokusere på sin uddannelse, som hun måtte opgive i Sverige.
Dansk Kvindeishockey: Udfordringer og Muligheder
Josefines historie afspejler de udfordringer, som dansk kvindeishockey står overfor. Artiklen "Danske kvinder er lige så gode som mænd til at spille ishockey" fremhæver, at selvom det danske kvindelandshold er lige så gode som mændene, er der mange forskelle i deres vilkår.
Kvinderne skal tjene penge ved siden af for at spille ishockey, og deres turneringer er langt mindre kommercielle. Der er også færre ressourcer og støtte til kvindelige spillere sammenlignet med deres mandlige kolleger
Artiklen "Tillykke til Kvindelandsholdet" fejrer kvindelandsholdets præstationer og fremhæver de udfordringer, de har overvundet for at nå toppen
Den danske kvindeliga har kun fire hold sammenlignet med ni hold i herreligaen, og der er behov for strukturelle ændringer og mere støtte for at fastholde og udvikle kvindelige spillere.
Fremtiden for Pige- og Kvindesport i Danmark
En positiv udvikling for pigesport i Danmark er DBU's beslutning om at lade talentpiger spille kampe mod drengehold i U15-, U17- og U19-rækkerne fra næste sæson.
Dette initiativ har til formål at skabe bedre udviklingsmuligheder for piger med store sportslige ambitioner og er inspireret af internationale erfaringer fra klubber som Ajax og Bayern München
Erfaringerne viser, at pigerne bliver bedre matchet og udvikler deres tekniske kvalitet og spilforståelse, når de spiller mod drenge… Måske noget vi kunne lære noget af i dansk ishockey, eller hvad tænker du.?
Josefines historie og de nævnte artikler viser, at der er behov for mere støtte og ressourcer til kvindeishockey i Danmark.
Med de rette initiativer og en mere professionel tilgang kan dansk kvindeishockey fortsætte med at udvikle sig og nå nye højder.
Privat foto