LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Jublende Ehlers: Det jeg drømte om

Nikolaj Ehlers ankom direkte fra NHL med store forventninger hvilende på skuldrene. Og han indfriede dem – selvom det startede svært.

Danmark sikrede sig tirsdag aften en historisk plads i VM-kvartfinalen efter en dramatisk straffeslagssejr på 2-1 over Tyskland. For Nikolaj Ehlers, der var fløjet direkte ind fra NHL som forstærkning til det danske hold, blev kampen både en personlig og sportslig forløsning.

»"kunne godt se, at jeg havde noget jetlag. Jeg syntes, at jeg var helt forfærdelig de første to perioder. Så at kunne udligne og få sejren, det var det, jeg drømte om, da jeg sagde ja til at komme hjem. Så det er helt fantastisk," sagde Ehlers til Viaplay efter kampen.

Det var netop Ehlers, der med en smuk scoring midt i tredje periode bragte Danmark tilbage i opgøret, efter tyskerne havde taget føringen i anden periode.

Nu venter stormagten Canada i kvartfinalen, anført af superstjernen Sidney Crosby. Ehlers lægger ikke skjul på, at det bliver en særlig oplevelse.

“Det bliver selvfølgelig en vild oplevelse. Der har jo været sindssygt meget hype omkring Sidney Crosby. Og det er jo en spiller, som jeg for eksempel stadig ser op til, når jeg spiller imod ham. Man kigger lige over osv. Så det bliver en fed oplevelse for drengene, og jeg håber, at vi kan give dem kamp til stregen,” sagde han.

Kvartfinalen mod Canada spilles torsdag – igen i Boxen i Herning, hvor et feststemt hjemmepublikum vil håbe på endnu en dansk sensation.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder