LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Kalder Malmö Hjalte Thomsen tilbage?

Playoff nærmer sig. Men hvad hvad er status egentlig med Hjalte Thomsen?

Tidligt i denne sæson hev Blue Fox en kanin op af hatten, da de hentede en af deres lokale talenter hjem på en lejeaftale. Hjalte Thomsen er født og opvokset i Herning, og havde også fået sin debut på Blue Fox. Den kom i sæsonen 21/22, hvor det blev til fire kampe og to point. I sæsonen efter blev det til 10 kampe, inden turen gik over Øresund, og til en kontrakt med Malmö Redhawks.

I Malmö er det blevet til samlet 73 ungdomskampe, fordelt ud på U18 og U20, samt 13 kampe i SHL. Det blev dog vurderet fra Malmös side, at Hjalte ikke var helt klar til SHL endnu, men at han samtidig ville have bedre af senior ishockey i Danmark, fremfor junior ishockey i Sverige.

Nu har unge Hjalte Thomsen så spillet 36 kampe for Blue Fox i denne sæson, med 20 point til følge, fordelt ud på fire mål og 16 assister. Så han har i den grad etableret sig som en fast spiller på holdet, og en spiller som alle jo forventer også er på holdkortet næste gang. Men er han så også det? For han er jo ejet af Malmö, og er kun i Herning på en låneaftale. Det blev også meldt ud da han kom til klubben, at hans svenske arbejdsgiver kunne kalde ham tilbage, hvis de fandt det nødvendigt. 

Med playoff der nærmer sig, og med den nyeste signing af Anton Linde, så har snakket gået lidt på, om det er for at sikre bredden, hvis nu Hjalte Thomsen pludselig ville blive kaldet hjem. 

Så vi har taget fat i Peter Regin, sportschef i Blue Fox, for lige at høre, hvad status egentlig er.

"Kontrakten med Malmö var lavet sådan, at de frit kunne kalde Hjalte tilbage indtil 15. januar. Derfra skulle de tage en beslutning, som skulle gælde for resten af sæsonen. 

Beslutningen er endt på at de ikke kalder ham tilbage. Dermed er det ikke længere en mulighed, og Hjalte vil nu blive i Herning, resten af sæson"

Vi siger mange tak til Peter Regin for at vende tilbage, og for at komme med et svar, der endegyldigt kan stoppe de spekulationer der evt. måtte komme.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder