Live – Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Kan svenskeren stjæle førstevalget fra den store favorit?

Draften til NHL finder sted i denne weekend i KeyBank Center i Buffalo

En begivenhed som rigtig mange ishockeyfans fra USA og Canada ser frem til, finder sted om ganske få dage. Nemlig NHL entry draften 2026.

Den finder i år sted i KeyBank Center i Buffalo. Her skal de 32 største talenter i verden, fordeles ud blandt holdende i NHL.

Nu er den officielle liste så blevet offentliggjort. Her finder vi de 32 navne, samt den rangering som hver enkelt spiller har fået.

Helt som forventet er det canadiske Gavin McKenna der er rangeret som nr. et, foran svenske Ivar Stenberg. Næsten alle forventer også at det bliver det canadiske talent der bliver taget først. I NCAA lavede han 51 point i 35 kampe. Det er ikke skidt, men i sæsonen forinden lavede han i WHL 129 point i 56 kampe. Til U20 VM lavede han 14 point i syv kampe. Det har ikke været hans stærkeste sæson, og han har samtidig været involveret i en sag om vold. Her blev han dog frikendt. Men han er et stort talent, og han er fra Canada. Så han er favoritten.

Men måske venter der en overraskelse, for Ivar Stenberg har derimod haft en fantastisk sæson. Han var med til at vinde Champions Hockey League med Frölunda. i SHL lavede han 37 point i 49 kampe., og han lavede både flest assister og point af alle juniorspillere i hele SHL

Han har spillet hele tre verdensmesterskaber for Sverige. Både som U18, U20 og som senior. Med U20 landsholdet blev han verdensmester, og til A-VM blev han noteret for otte point i otte kampe.

Skulle de to talenter blive taget som de to første, så vil det være blot anden gang i historien, at det er to winger der tages som de to første spillere.

I alt indeholde listen syv forskellige nationaliteter, fordelt udover Canada, Tjekkiet, Finland, Letland, Rusland, Sverige og USA, og specielt i Letland følger de med. De har nemlig backen Alberts Šmits helt oppe på en syvendeplads, hvilket vil gøre ham til den højest draftede lettiske spiller nogensinde, hvis den placering holder stik.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder