LIVE - Mest læste ishockeynyheder

HM

Kim Lykkeskov er tilbage hos Sønderjyske Ishockey

Fire år efter at han stoppede som sportschef hos Sønderjyske er Kim Lykkeskov tilbage i klubben.

Han er pr. 1 Juli valgt ind i bestyrelsen for Sønderjyske Ishockey skriver nordschleswiger.dk.

Den nu 41-årige sønderjyde har sine klare holdninger til, hvad det er han kan bidrage med i Sønderjyske Ishockeys bestyrelse.

- Jeg tror, jeg kan bruge mine erfaringer som spiller og sportschef og bidrage med min sportslige viden i bestyrelsen. Jeg har en holdning til, hvordan pengene bedst bruges, hvad vi gerne vil have, og hvad vi absolut skal have, for at det hele fungerer. Det nytter jo ikke noget at købe en speedbåd, hvis man ikke hælder benzin på udtaler Kim Lykkeskov til nordschleswiger.dk.

Sønderjyskes sportschef Klaus Rasmussen har tidligere i en pressemeddelelse udtalt at målet er en top 4 placering til den kommende sæson.

Efter de økonomiske udfordringer i de seneste måneder må Sønderjyske Ishockey spænde livremmen lidt ind skriver nordschleswiger.dk, men det nu nye bestyrelsesmedlem ser optimistisk på fremtiden.

- Jeg synes, top-4-målsætningen er god og rigtig, men det betyder jo ikke, at vi nødvendigvis skal ligge helt i toppen fra start. Jeg har aldrig vundet et mesterskab i januar i min tid slutter Kim Lykkeskov af til nordschleswiger.dk.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder