LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Lasse Mejdahl Christensen

Kvinderne vandt over Kina og rykker op!

Kvindelandsholdet skulle bruge sejren og tre point for at rykke op.

Emma-Sofie Nordström vogtede her til eftermiddag det danske mål mod Kina, som havde Jiahui Zhan på målmandspositionen.

Første periode bølgede frem og tilbage, og endte med en skudstatistik på 6-5 til Kina. Ingen mål i nogle af enderne.

Danske Klara Holm og Frida Kielstrup fik i anden periode hver en udvisning. Holm for en tripping, og Kielstrup for en ulovlig tackling. Med kort tid tilbage af perioden fik Wenjia Li en udvisning for en tripping. Eneste bemærkelsesværdige i kampens midterste periode.

Det var tydeligt at kvinderne vidste at tre point betød oprykning. Massevis af skud på mål, de første ni i tredje periode ville ikke gå ind. Men så kom den! Nicoline Jensen gjorde det til 0-1! Et skud der blev afrettet af Yuewi Tians handske røg bag Zhan, og så blev “Vi er dem de andre ikke på lege med” sat på i arenaen - to gange endda!

Dommerne signalerede, at målet skulle ses igennem på video - men efter et hurtigt gennemsyn, så blev målet godkendt atter en gang. 

I tre omgange hev Kina målmanden ud, for at forsøge at sætte et mål i kassen, men det lykkedes ikke, og så kunne danskerne bryde ud i ekstase! 

Xin Fang blev valgt som kampens bedste spiller for Kina, og Sofie Skott fik den fornemme pris for Danmark!
Baiwei Yu blev valgt som turnerings bedste spiller for Kina, mens det fra Danmarks side blev Nicoline Jensen.

Herefter var det tid til at synge “Der er et yndigt land” - og det gjorde kvinderne på fornemmeste vis! 

Danmark vandt kampen med 0-1 og rykker dermed op blandt de 10 bedste nationer i verdenen.

STORT TILLYKKE TIL DET DANSKE KVINDELANDSHOLD MED OPRYKNINGEN! 
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder