Ludvig Elvenes fortsætter for Rungsted Seier Capital
Spilleren med nr. 25, Ludvig Elvenes, gør klar til sin tredje sæson i dansk ishockey. Han kom til Metal Ligaen i 23/24 fra Kristianstads IK, og færdiggjorde sæsonen for Herlev Eagles, hvor det blev til 29 kampe. Sæsonen efter skiftede han til Rungsted Seier Capital, som også bliver forwardens klub de næste to sæsoner.
"Vi er glade for, at Ludvig har valgt at fortsætte i Rungsted-trøjen.
Ludvig er en klog spiller – både med og uden puck – og hans spilforståelse gør ham til en vigtig brik i vores hold.
Han er en dygtig pasningsspiller, hvilket særligt kommer til udtryk i powerplay, men han har også evnen til selv at afslutte og score mål. Uden for isen er Ludvig en meget værdsat holdkammerat, og hans tilstedeværelse i omklædningsrummet betyder meget for hele gruppen." udtaler cheftræner Marcus Olsson til Rungsteds hjemmeside.
Ludvig Elvenes blev i den seneste sæson noteret for 48 grundspilskampe og 12 i slutspillet. Det blev til 44 point.
“Jeg er rigtig glad for to ny år i Rungsted trøjen. Jeg ser vældig meget frem til det, og håber vi ses i ishallen til sæsonstart” siger Ludvig Elvenes til Rungsted Seier Capitals hjemmeside.