For ca. 7 år siden, hjemme i Lugnvik, en lille by ca. en time sydvest for Örnskoldsvik, var NHL-målmandens, Linus Ullmark, fars alkoholisme steget.
– Jeg sagde “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre”, huskede Ullmark. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tænkte på at holde op. Jeg var meget tæt på at holde op og bare flytte hjem. udtaler Ullmark.
Alkoholismen havde ikke været en del af Ullmarks liv under opvæksten, i hvert fald ikke hvad han vidste af. Hans far, Jan-Olof, havde altid været med og hjulpet med at køre både ham og hans bror til forskellige træninger, efter et slagtilfælde forhindrede faderen i at arbejde.
Ullmark har også haft det hårdt, især når han ikke var i nærheden. Det gjorde, at Ullmark følte sig ansvarlig for sin far:
– Især når du er væk, og du føler dig ansvarlig. Men på samme tid, som hvad de sagde, er han min far. Jeg er ikke hans far.
Når Ullmark kigger tilbage på hvad han har været igennem de sidste 7 år med hans fars alkoholisme samt død, erkender han, at det gode opstod fra det onde.
Men Ullmark er blevet voksen, han har modstået ilden, han har lært at tage sig af sig selv og sin familie, hans empati øget, hans hjerte udvidet og gjort ham til en, som Szwoch kaldte “et smukt menneske”.
A deep dive on the @NHLBruins Linus Ullmark, on family, on mental health and alcoholism and on the struggles and triumphs that have brought him to this moment. https://t.co/gRch5PKFcp
— Amalie Benjamin (@AmalieBenjamin) December 16, 2022
