Med Ehlers på vej væk: Jets opfordres til at jagte overset profil
Mens store navne som Mitch Marner, Aaron Ekblad og netop Nikolaj Ehlers vil være de mest attraktive frie agenter fra den 1. juli, peger eksperter på, at Jets bør slå til på Mangiapane, der aktuelt er i Washington Capitals.
“Jeg har været stor fan af Andrew Mangiapane siden 2020-slutspillet. Jeg mener, Winnipeg bør gå efter ham,” siger The Athletics Jets-ekspert Murat Ates.
Mangiapane havde en skuffende sæson hos Capitals med 28 point i en tredje kæde, men tidligere har han leveret sæsoner med 40, 43 og 55 point for Calgary Flames, når han har spillet i holdets topkæder.
Han beskrives som en hårdtarbejdende forward med stærke egenskaber i presspillet, og han anses derfor som en oplagt 'billig' mulighed, der kan få en vigtig rolle i Jets' midterkæder, hvis Ehlers forlader klubben.
Ehlers selv kædes sammen med Ottawa Senators, som ifølge The Athletic desperat mangler fart og offensiv slagkraft. En kæde med Ehlers, Tim Stützle og Brady Tkachuk kunne være præcis, hvad Ottawa har brug for.
Både Ehlers og Mangiapane ventes at være eftertragtede på markedet, når NHL’s transfervindue åbner den 1. juli.